Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
stærk Blodstrømning til Hovedet, sremsteg Billedet
as Fader, as Ritmesteren, as Hende, og syntes at
spørge, om det var mig, der havde tænkt paa at
gjøre Uret, begaae Svig, at trække et andet Kort
end det, jeg skulde. Ieg sad som en Forbryder,
sorsærdet over mig selv, sorbauset over, at noget
Saadant var snndet i min Organisme. Ved en
besynderlig Tankebevægelse kom jeg samtidig til at
huske paa Salling og ligesom sølge Sporet hen
til ham. Blodet trykkede saa stærkt i mit Hoved,
at jeg virkelig besandt mig ilde og nden Hensyn
til de Andres Spørgsmaal og Bemærkninger gik.
Da jeg kom ud i deu stjerneklare Vinternat, var
det, som om Lusten , levede. Larmen oppesra, der
endnu lød i mine Ører, sorvandlede sig til
Rit-mesterens ærlige, trohjertige Latter, en stor Stjerne
blinkede som Hendes uskyldige Øie, det Hele blev
stille, alvorssuldt, sindsbetagende som min Faders
Dødsstnnd. Det kaldte mig, stødte mig fra,
tryk-kede mig til sig, tnmlede med mig, spnrgte, om
jeg ikke var sor god til det. Fortrydelsen over
mig selv havde ingen Ord. Ieg gjorde intet tyde^
ligt Løste; men i mit Indre reiste sig med Magt,
ligesom en Iernmur, en Beskntning, en Villie, der
afgjorde, at jeg aldrig i mit Liv skulde fpille mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
