Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
var et Hjem, der havde veutet paa mig og saae^
paa mig med et uudsorskeligt Blik, som kasted^
mig ind i mig selv og gjorde mig tungsindig.
Der laae Breve fra min Søster og Valdemar;
de klagede over Veiret og over Forkjølelse. Der^
er Tider, Omgivelser, Sindsstemninger, da selv Ord
fra dyrebare Perfoner, Ord, der til en vis Grad
vække Ens Deltagelse, dog komme uheldig, fordi
man felv er i Vaande og Trang, men til noget
Større og Dybere, end de Skrivende have Anelse
om. En lille Bogpakke var sulgt med, og den
sørste Bog, jeg tog i Haanden, gav jeg mig til
at læse, som kun den læser, der længe har sultet
ester saadau Føde. Det var Paludau-Miillers
„Kalanus". Ieg veed ikke, om det er et saa
stort, usædvanligt Digterværk, som det fra Først
af og helt igjennem forekom mig at være. Ieg læst^
maaskee, som man sjelden læser: med personlig In^
teresse, med Betagenhed, med Angst, og da ^eg kom
til Stedet, hvor Indierne lovsynge Kalanus, sordi
hau har Mod til frivillig at døe paa Baalet, og
bektage sig selv, sordi de ikke have et saadant Mod,
blev det mig klart, at det ogsaa var min Sang, at
jeg ikke havde sundet Noget i Verden at give mig^
hen sor, at jeg hverken havde Mod eller Osser^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
