Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(-=r-5; ESS
rigtignok ogsaa sige, at hvis Tyren
ikke havde været, saa var jeg ikke
sprunget ind mellem Bierne, og hvis
Bierne ikke havde været, vilde jeg
ikke være falden i Brønden, og hvis
Kæden ikke havde været, vilde jeg
være druknet. Saaledes har den ene
Begivenhed grebet ind i den anden som
Leddene i Kæden her, bare fordi jeg
fik Lyst til at smage et Sommeræble.»
«Imidlertid er jeg dog nu sluppen
fri for Bonden og Hunden og Tyren
og Bierné, og naar Enden er god, er
jo alting godt; men hvordan Fanden
skal jeg komme op af denne Brønd?
Det lader jo til, at alle Skabninger
have sammensvoret sig for at komme
Menneskerettighederne til Livs. Ja, min
Fader har Ret, det er en Jærnalder,
vi leve i. og derfor hænger jeg nu her
og dingler i en Jærnkæde.»
Vi have anført Jacks Enetale,
eftersom den klarlig beviser, at Jack ikke
var noget Tossehoved, omendskønt han
var et Stykke af en Filosof, Og et
Menneske, der staar paa Bunden af en
Brønd i Vand lige til Halsen og dog
kan ræsonnere saa fornuftig om Aarsag
og Virkning, lægger en ikke ringe
Aandsnærværelse for Dagen. Men om
end Faderens Filosofi havde fordrejet
Hovedet lidt paa Jack, saa besad hans
Aand dog tilstrækkelig Styrke og
Spændstighed til at retvende det igen, naar
det behøvedes, Men det forstaar sig,
havde Jack været et almindeligt
Menneske, havde vi heller aldrig valgt ham
til vor Helt.
SYVENDE KAPITEL
I hvilket Jack anstiller nogle meget fornuftige Betragtninger, men fatter en meget ufornuftig
Beslutning.
el maa det indrømmes, at et
Menneske kan komme i saa
uheldige Omstændigheder, at
han betragter en Brønd som
et velkomment Tilflugtssted; men paa
den anden Side kan det dog ikke
nægtes, at den ikke egner sig til noget
blivende Opholdssted — saaledes tænkte
i det mindste Jack. Da han havde
staaet dernede et Kvarters Tid,
begyndte hans Tænder at klapre og hans
Lemmer at ryste. Han blev mere og
mere forkommen og fandt, at det nu
var paa Tide at raabe om Hjælp, hvad
han i Begyndelsen ikke havde kunnet
bekvemme sig til, da han var bange
for at blive trukken op af Forpagterens
Folk og udsat for dennes eller hans
Families Forbitrelse,
Jack havde netop sat Munden i
Lave for at udraabe et «Hallo!», da
han mærkede, at Kæden blev trukket
i Vejret og han selv langsomt hævet
op af Vandet. Først hørte han nogen
klage over, at Spanden var saa tung,
hvilket ikke forundrede ham. Derefter
hørte han to Mennesker fnise og le,
og straks derpaa hejsedes han hurtigt
i Vejret. Til sidst kom hans Hoved
til Syne oven over det lave Murværk,
og han vilde lige til at række Armen
frem for at tage fat i det, da de, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
