Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOLVTE KAPITEL
I hvilket vor Helt foretrækker Nedgang for Opgang, et Valg vi maa haabe paa, han ikke
fastholder ved vigtigere Lejligheder,
a den næste Dag var en
Søndag, bleve alle Mand kaldt op,
og da Vejret ikke var godt,
blev der ikke holdt
Gudstjenéste, men i Stedet for bleve
Krigsartiklerne læste op med al skyldig
Ærbødighed, idet baade Kaptajnen,
Officererne og Folkene stod med blottet
Hoved i en fin Støvregn.
Jack, der af Kaptajnen var bleven
underrettet om, at disse Krigsartikler
indeholdt de Regler og Forskrifter for
Tjenesten, ved hvilke Kaptajnen,
Officererne og Mandskabet vare lige bundne,
hørte med den største Opmærksomhed
efter Kahytsskriveren, medens denne
læste dem op. Han tænkte kun lidt
paa, at der til dem var hægtet omtrent
fem Hundrede Admiralitetsordrer, der
ligesom de talrige Codiciller ved visse
Testamenter indeholde de vigtigste
Bestemmelser og til en vis Grad gør
"Testamentet til noget Vrøvl.
Jack hørte som sagt meget
opmærksomt efter, og for hver Artikel, der
blev oplæst, følte han med sig selv,
at den vilde han da ikke let komme
til at forse sig imod, og skønt han
ikke var lidt forbavset over at høre
meget bestemte og strenge Forbud mod
Banden og Sværgen, som han dog hørte
hvert Minut paa Dagen, saa troede han
dog nok, at han skulde hitte ud af
det. For en Sikkerheds Skyld bad han
imidlertid Skriveren, da Folkene vare
pebne ned, om at overlade sig et
Eksemplar af Artiklerne.
Nu havde Skriveren kun tre,
maaske var der ikke tilstaaet Skibet flere
— i alt Fald var dette hele hans
Beholdning, og derfor var han heller ikke
meget villig til at skille sig ved nogen
af dem; men til sidst foreslog han,
«da en Keltring,» som han sagde,
«havde stjaalet hans Tandbørste,» at
dersom Jack vilde overlade ham en af
sine, saa vilde han til Gengæld
overlade Jack et Eksemplar af
Krigsartiklerne.
Hertil svarede Jack, at den, han
havde i Brug, var temmelig slidt, og
uheldigvis havde han kun een til, og
den kunde han ikke godt skille sig
ved. Men Skriveren, der var et meget
renligt Mandfolk og ikke kunde finde
sig i at gaa med smudsige Tænder,
gik ind paa at tage mod den brugte,
naar Jack ikke vilde skille sig ved den
anden.
Byttet blev da gjort, og Jack
gennemlæste nu Krigsartiklerne saa tit,
indtil han mente, at han kunde dem
udenad.
«Naa,» sagde Jack, «nu ved jeg,
hvad jeg skal gøre, og hvad jeg kan
vente mig, hvis jeg ikke gør det, og
dette Eksemplar vil jeg bære i min
Lomme, saa længe jeg bliver i
Tjenesten, hvis det da ellers kan hænge
sammen saa længe, og gør det ikke,
kan jeg vel nok faa det erstattet mod
en anden gammel Tandbørste, hvilket
jo synes at være Prisen paa dets»
Harpy blev liggende en fjorten Dages
Tid i Bugten ved Gibraltar, og Jack fik
nu og da Tilladelse til at gaa i Land.
Hver Gang, dette skete, ledsagede Mr.
Asper ham, for at han ikke skulde
komme noget til, det vil sige for at
hindre ham i at øde sine Penge paa
en uværdigere end Mr, Asper.
En Morgen, da Jack kom ned i
Lukafet, fandt han den lille Gossett
badet i Taarer,
«Hvad græder De for, kære Mr.
Gossett?» spurgte Jack, der var lige
saa høflig mod en Kadet som mod
Kaptajnen.
«Vigors har lige pryglet mig med
en Tovende,» svarede Gossett, idet han
gned sin Arm og Skulder.
«Hvorfor?» spurgte Jack,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
