Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ;JYØ ===>
cererne vare faldne, saa at
Kommandoen over Skibet maatte overdrages
til Kanoneren.
«Dersom Kanoneren nu ikke,»
plejede han at sige, «er Navigator,
saa er han altsaa ikke skikket til at
føre Hs. Majestæts Skib. Baadsmanden
og Tømmermanden faa aldrig med andet
end det rent haandværksmæssige at
gøre, men Kanoneren er eller burde
være videnskabelig uddannet; thi
Artilleriet er en Videnskab. Vi have baade
vore Kalibre og Sigtelinjer, vort
Spillerum og vore Parabler og Projektiler,
vort Vaterpasskud og vor Reduktion
af Krudtet efter en inddelt Skala.
Derfor gælder der ingen Undskyldning for
den Kanoner, som ikke er Navigator;
thi naar han forstaar sin Tjeneste som
Kanoner, har han de samme mekaniske
Formler at arbejde med.»
Ifølge denne Anskuelse havde Mr.
Tallboys forøget sit Bibliotek med John
Hamilton Moores Bog og var kommen
omtrent lige saa langt i
Styrmandskunsten som i Artilleriet — det vil
sige til Dørtærskelen — hvor han blev
staaende med alle sine matematiske
Formler, som han ikke forstod at
anvende, For at yde ham fuld
Retfærdighed maa vi tilføje, at han studerede
to-tre Timer hver Dag, og det var
ikke hans Skyld, at han ikke naaede
længere — men hans Hoved blev ganske
forvirret af alle de tekniske Udtryk;
han blandede alt sammen, og Sinus og
Cosinus, Keglesnit, Tangenter, Spillerum,
Logaritmer, Projektiler, Kobbelkurs,
Kvadratur og Gynterskalaer bleve til et
uhjælpeligt Kaos i en Hjerne, der ikke
engang kunde fatte Reguladetrien.
«Den megen Lærdom har gjort dig
rasende,» sagde Festus til Apostelen?
Mr. Tallboys havde nu ikke saa megen
Forstand, at han kunde blive forrykt,
men hans Lærdom laa som Bly paa
hans Hjerne; jo mere han læste, des
mindre forstod han, medens han dog
paa samme Tid blev mere og mere
tilfreds med sin indbildte
Videnskabelighed og ikke kunde tale uden i
matematiske Lignelser.
«Jeg hører, Mr. Easy,» sagde Ka-
noneren til ham en Dag, efter at de
havde sat Kursen mod Malta, «at De
har begyndt at studere Styrmandskunst
— efter Deres Alder er det ogsaa paa
høje Tid.»
«Ja,» svarede Jack, «jeg kan da
allerede fælde en lodret Linje og
forstaa Kompasset.»
«Ja, men De er vel endnu ikke
kommen til Kompassets Misvisning?»
«Nej, saa langt er jeg endnu ikke
kommen,» svarede Jack.
«Ved De maaske, at et Skib, som
sejler, beskriver en Parabel omkring
Jorden?»
«Saa langt er jeg endnu ikke
kommen,» svarede Jack.
«Og at et Legeme, som støder mod
et andet, springer tilbage i Retningen
af en Tangent?»
«Meget rimeligt,» svarede Jack, «det
er et Tegn paa, at de ikke synes om
hinanden. »
«De er endnu ikke kommen til
den højere Trigonometri?»
«Nej, ikke endnu,» svarede Jack.
«Det vil kræve stor Opmærksomhed
og Anstrengelse. »
«Ja, det er rimeligt,» svarede Jack.
«Saa vil De faa at se, hvorledes
Længdens og Breddens Paralleler skære
hinanden. »
«Om ogsaa to parallele Linjer
forlænges i det uendelige, ville de dog
aldrig skære hinanden,» sagde Jack.
«Jo, De maa undskylde,» sagde
Kanoneren.
«Nej, det er Dem, der maa
undskylde,» sagde Jack.
Men nu hentede Mr. Tallboys et
lille Verdenskort og viste Jack, at
Længdeparallelerne skar hinanden ved
Polerne.
«Det er alligevel galt, for
Paralleler skære aldrig hinanden,» svarede
Jack og fremtog Hamilton Moore.
Jack og Kanoneren begyndte nu at
disputere meget hidsig om Sagen,
indtil de endelig bleve enige om at lade
Mr. Jolliffe afgøre Spørgsmaalet. Han
erklærede med et Smil, at de omtalte
Linjer vare baade parallele og. ikke
parallele,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
