Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tid have sparet sig; thi om Morgenen
bragte Mr. Jolliffe Mr. Sawbridge
Gascoignes Brev, og Kaptajnen havde
faaet vor Helts.
Da Kaptajn Wilson kom om Bord,
fandt han, at Mr. Sawbridge kunde
meddele ham alle de enkelte
Omstændigheder, som Jack ikke havde fortalt
ham i sit Brev, og efter at de nede i
Kahytten havde læst Gascoignes Brev
og forhørt Mr, Tallboys, der blev ført
ned til dem som Arrestant, gav de
deres Munterhed frit Løb.
«Der er paa min Ære da heller
ingen Ende paa Mr. EÉasys Eventyr,»
sagde Kaptajnen. «Duellen vilde jeg
have leet af, da den i og for sig jo
er af ringe Betydning, og jeg kunde
derfor have ladet ham slippe med en
alvorlig Irettesættelse; men nu ere de
tossede Knøse stukne af til Sicilien,
de ere tagne med en Speronare, og
hvordan Fanden skulle vi nu faa dem
tilbage igen?»
«Naar alle deres Penge ere slupne
op, saa ville de nok komme tilbage,
Sir,» svarede Mr, Sawbridge.
«Ja, hvis de blot ikke komme i
andre Forlegenheder. Den unge Skælm
Gascoigne er lige saa stor en Uglspil
som Easy, og nu, da de have slaaet
deres. Pjalter sammen, er det ikke godt
at vide, hvad der kan ske. Jeg skal
spise til Middag hos Guvernøren i Dag,
og det kan nok være, han vil le, naar
jeg fortæller ham om denne nye Maade
at duellere paa.»
»Ja, Sir, det er netop noget, der
kan kildre gamle Tom.»
«Vi maa dog undersøge, om de
have forladt Malta, Sawbridge; maaske
ere de her endnu.»
Men de vare der ikke. Jack og
Gascoigne havde taget sig en rigtig
god Middag, havde derefter ladet Aben
hente ind til sig for at more sig med
den, til det blev mørkt, og ventet paa
Padronen, til han kom.
«Hvad skulle vi gøre med
Pistolerne, Easy?»
«Tage dem med os og lade dem,
før vi gaa — vi kunne maaske faa
Brug for dem. Det kunde jo hænde,
at der blev Mytteri om Bord paa
Speronaren. Jeg vilde ønske, at vi havde
Mesty med os.»
De ladede Pistolerne, tog hver et
Par, som de stak i Bæltet og skjulte
under Kjolen, delte derefter Ammuni:-
tionen, og snart efter kom Padronen
og sagde dem, at alt var klart.
Saa betalte de Herrer Gascoigne
og Easy deres Regning og stod op for
at gaa; men nu lod Padronen dem
vide, at han nok kunde have Lyst til
at se, hvad Farve deres Penge havde,
før han tog dem med sig. Yderst
fornærmet over denne Mistanke om, at
han ikke skulde have tilstrækkelige
Penge, trak Jack en hel Haandfuld
Dubloner op af Lommen, slængte to
af dem paa Bordet til Padronen og
spurgte, om han saa var fornøjet.
Padronen løste sit Skærf, stak
Pengene indenfor og bad med mange
Taksigelser og Forsikringer om sin
Tjenstvillighed de unge Herrer om at følge
sig. Dette lod de sig ikke sige to
Gange, og efter faa Minutters Forløb
vare de langt borte fra Nix Mangare
Trappen og ude af Valettas Havn, efter
at de havde passeret tæt forbi Hs.
Majestæts Skib Harpy.
Af alle de mange forskellige Skibe
og Fartøjer, der flyde paa Vandet,
findes der næppe nogen, der saa let
og yndefuldt danser hen over Bølgerne
som en Speronare, eller nogen, der
under sin Fart tager sig saa skøn og
malerisk ud.
Natten var klar og skøn, og
Stjernerne blinkede mildt, medens det lette
Fartøj fo’r hen over Voverne, og den
nedgaaende Maane kastede sit blide
Lys paa det snehvide Sejl.
Speronaren, der ikke havde noget Dæk, var
opfyldt af tomme Kurve, som havde
indeholdt Druer og mange andre Slags
Frugter, som vare fremdrevne i Roms
gamle Kornkammer, der endnu er lige
saa frugtbart og yppigt som i
Oldtiden.
Mandskabet bestod af Padronen,
to Matroser og en Dreng; de tre sidste
sad indhyllede i deres Gregos eller
store uldne Kapper, forsynede med Hæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
