Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—137’ —
blev voksen. Da han havde fuldendt
sine Studier, trak han sig tilbage til
det Gods, der tilhører vor Familie, og
som ligger omtrent fem Mil fra
Palermo; her afspærrede han sig ganske
fra Verden og helligede sig
udelukkende til litterære Sysler.
Da han var eneste Søn, var det
naturligvis hans Forældre meget om at
gøre, at han skulde gifte sig, især da
han var saa svag og ikke kunde gøre
Regning paa nogen lang Levetid. Havde
han fulgt sine egne Tilbøjeligheder, da
havde han ikke imødekommet deres
Ønsker; men han følte, at det var
hans Pligt at rette sig efter dem. Dog
gjorde han sig ikke nogen Ulejlighed
med at udse sig en Ægtemage, men
overlod ganske Valget til dem.
De valgte da en ung Dame af
fin Familie og tillige af en blændende
Skønhed. Jeg vilde kun ønske, at jeg
kunde sige noget mere rosende om
hende — thi hun var jø min Moder
— men det er umuligt at fortælle min
Historie uden tillige at blotte hendes
Fejl Nu — Ægteskabet fandt altsaa
Sted, og min Fader, der som det synes,
ligesom var vaagnet lidt op til
Brylluppet, trak sig efter dette atter tilbage
til sit Studerekammer for at fordybe
sig i videnskabelige Forskninger, hvis
Resultater ere blevne bekendte og have
skaffet ham Berømmelse som en Mand
af stort Talent og sjældent
Forskersnille.
Men selv om nu ogsaa Publikum
forstaar at sætte tilbørlig Pris paa en
genial Mands Værker, hvad, enten de
ere skrevne til dets Oplysning eller
Underholdning, saa er det dog vist,
at en Videnskabsmand hos sin Hustru
enten maa finde en med ham
beslægtet Aand eller ogsaa en saadan
Stolthed over hendes Ægtefælles "Talenter,
at den kan faa hende til at ofre meget
af sin huslige Lykke for til Gengæld
at nyde den Glæde blandt fremmede
at høre hans Navn hævet til Skyerne.
Jeg anfører dette som en Slags
Undskyldning for min Moders Opførsel.
Hun blev unægtelig forsømt, men ikke
forsømt for letsindige og sanselige For-
lystelsers Skyld, eller fordi en anden
Kvinde havde fanget hans "Hjerte, men
kun fordi hans Hu stod til at belære
Menneskeheden, og — kan jeg tilføje
— fordi han higede efter at skaffe sig
et berømt Navn. Han fordybede sig
aldeles i sine litterære Studier, blev
distrait, svarede i Øst, naar man spurgte
i Vest, og lod sin Hustru more sig,
som hun bedst vilde og kunde.
Skønt en stuelærd Ægtemand
altid er hjemme, saa er han dog aldeles
bestemt den mindst huslige af alle
Ægtemænd og maa irritere selv det
blideste Sind, Min Fader irriterede langt
fra ved Uvenlighed, tværtimod — hans
Godhed og Overbærenhed gik næsten
for vidt, men ved den fuldkomne
Ligegyldighed, han viste mod alt med
Undtagelse af sit Yndlingsstudium, som
var det eneste, der interesserede ham.
Min Moder havde blot at aabne
Munden, saa fik hun ethvert Ønske opfyldt
—- et Afslag var noget aldeles uhørt.
De kan spørge, hvad hun saa
vilde mere, og herpaa maa jeg svare,
at en Kvinde foretrækker alt for
Ligegyldighed. Den øjeblikkelige Opfyldelse
af ethvert Ønske berøvede efter
hendes Formening Opfyldelsen al dens
Glæde og Fortjeneste. Enhver ’Tings
Værdi er jo relativ og staar i et
ligefremt Forhold til den Vanskelighed,
det koster at erholde den. Det, at
min Fader straks tiltraadte en hvilken
som helst af hendes Meninger,
grænsede nær op til Fornærmelse; thi det
beviste jo, at han ikke værdigede hende
at indlade sig i nogen Forhandling med
hende.
Det er vel sandt, at Kvinderne
gerne ville have deres Vilje — men
de forlange tillige Vanskeligheder. at
overvinde og rydde til Side, i modsat
Fald gaar den halve "TLilfredsstillelse
fløjten. Skønt huslige Storme kunne
være meget beklagelige, er en vis
Bølgegang og Bevægelse dog
nødvendig for at holde Ægteskabets Sø frisk
og klar, da dens Vande ellers blive
stillestaaende og raadne, og uden
modstridende Meninger hos et Ægtepar maa
en saadan Stillestaaen indtræde.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
