Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ds ge
roras Kaptejn, der
indbudt.
Hertugen forestillede dem for
Kaptajn Tartar, der, da de vare i civil
Dragt, antog dem for unge, rige
Englændere, der vare paa Rejse, og
derfor var overmaade imødekommende og
høflig imod dem. Jack blev saa
fornøjet over Kaptajnens Venlighed, at
han bad ham gøre sig den Ære at
spise til Middag hos sig næste Dag.
Kaptajn ’Tartar modtog Indbydelsen,
og med hjertelige Haandtryk og mange
Forsikringer om den Glæde, det havde
været dem at træffe hinanden, skiltes
de tre Sømænd.
Jack havde indbudt mange til
Middagen, og denne var særdeles flot. De
sicilianske Herrer drak ikke megen
Vin; men Kaptajn Tartar tømte det
ene Glas efter det andet, og da
Selskabet brød tidlig op for at gaa hen
til et Bal, der samme Aften blev givet
af Marquesa Novara, var Jack saa høf
lig at blive siddende tilbage hos
Kaptajnen, der ikke kunde skilles fra sin
Flaske. Gascoigne rykkede sin Stol
tæt hen til Jacks af Frygt for, at denne
ør af Vinen skulde forvrøvle sig og
lade Kaptajnen vide, hvem de vare.
Kaptajnen var i høj Grad snaksom,
Jack sagde ham, hvor lykkelig han
vilde være ved at se ham i Forest
Hill, og han lod Kaptajnen vide, at
Godset var paa seks Tusinde "Tønder
Land, samt at Jack var eneste Søn, og
Kaptajn Tartar blev ganske ærbødig,
da han hørte, at han befandt sig i saa
fortræffeligt Selskab.
Lidt efter spurgte Kaptajnen Jack
om, hvorledes han var kommen hertil,
og Jack, hvis Klogskab var ved at
forlade ham, svarede, at han var kommen
med Hs. Majestæts Skib Harpy.
Gascoigne gav Jack et Puf i Siden; men
det nyttede intet; thi tillige med Vinen
steg Jacks Laighedsprincipper ham til
Hovedet.
«Ah, saaledes! Wilson lod Dem
rejse med; det er for Resten en
gammel Ven af mig.»
«Haner ogsaa vor Ven, » svarede Jack;
det er en Fandens flink Fyr, den Wilson. »
ogsaa svar
«Men hvor har De opholdt Dem,
siden Je kom hertil?» spurgte Kaptajn
Tartar videre,
«I «Harpy», svarede Jack, «for jeg
hører til hendes Besætning.»
«De hører’ med til hendes
Besætning? "Tør jeg spørge i hvilken
Egenskab?» spurgte Kaptajn Tartar i en
langt mindre ærbødig og fortrolig Tone.
«Som Kadet,» svarede Jack; «det
er Mr. Gascoigne ogsaa.»
«Hm! Saa have De altsaa Orlov?»
«Nej, slet ikke,» svarede Jack, «nu
skal jeg fortælle hem, hvorledes det
hænger sammen, min kære Ven,»
«Aah, undskyld mig et Øjeblik,»
sagde Kaptajn Tartar og rejste sig;
«der er noget, jeg har glemt at sige
min Tjener.»
Kaptajn ’Partar lukkede Vinduet op
og prajede sin Kvartermester, som stod
nedenfor, og da han kom op til
Døren, gav han ham nogle Befalinger
uden for denne, hvorefter han vendte
tilbage til Bordet. … Imidlertid havde
Gascoigne, der anede et Uvejr, af og
til, naar Kaptajn Tartar vendte dem
Ryggen, med dæmpet Stemme formanet
Jack til at være forsigtig; men det
var til ingen Nytte: Jack havde taget
lidt for rigelig til sig af Vinen;- den
var stegen ham til Hovedet, og han
brød sig ikke det mindste om, hvad
Gascoigne sagde. Da Kaptajnen igen
satte sig ved Bordet, gav Jack en
sandfærdig Beretning om alt, hvad der var
passeret dem, og hans Gæst hørte til
med den største Opmærksomhed. Jack
lagde ikke Skjul paa noget, men
sluttede sin Beretning med at sige, at han
om en Uges Tid vilde rejse tilbage
til Don Rebiera og fri til Donna Agnes.
«Ah!» udbrød Kaptajn ’Tartar og
trak af Forbavselse Vejret meget dybt,
hvorefter han pressede Læberne sammen,
«Hør, Tartar, Vinen staar foran
Dem,» sagde Jack, «skænk i, eller skal
jeg fylde Deres Glas.»
Kaptajn Tartar kastede sig tilbage
i Stolen og lod alt Vejret i sit Bryst
strømme ud med en Slags Piben, som
om han næppe kunde styre sig selv
længere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
