Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 178 —
cererne bleve mere og mere begærlige
efter at komme i Land, fordi Opholdet
kostede dem saa lidet eller slet intet.
Han sendte ham derfor ef meget høfligt
Bud og udbad sig Fornøjelsen af hans
Selskab samme Aften. Jack svarede
lige saa høfligt, at da han ikke havde
vidst af, at næstkommanderende havde
ønsket at se ham, havde han lovet
nogle gode Venner. at tage med dem
paa Maskerade samme Aften, men næste
Morgen skulde han ikke undlade at
gøre ham sin Opvartning.
Næstkommanderende tog
Undskyldningen for god, og efter at have
trakteret paa et halvt Dusin af Auroras
Officerer, thi Harpy var sejlet to
Dage før, klædte vor Helt sig paa til
Maskeraden, som holdtes i en Kirke
en Mils Vej fra Mahon.
Jack havde valgt at optræde i
Djævlemaske som den mest passende ;
han lejede sig et Æsel og red i sin
Dragt til Maskerade. Men lige som
han vilde til at gaa ind, saa han en
Karet med to Lakajer i glimrende Livré
køre frem, Med sædvanlig Høflighed
bød han, da ’Tjeneren havde aabnet
Døren, en gammel, fed med Diamanter
besat Enke sin Arm for at hjælpe hende
ind, men da Damen skotttede op og
saa Jack bedækket med Haar og
forsynet med Horn, Trefork og lang Hale,
udstødte hun et højt Skrig og vilde
være falden om, hvis ikke Kaptajn
Wilson, der i fuld Uniform stod i
Nærheden, var sprungen til og havde grebet
hende i sine Arme, Medens den gamle
Dame takkede ham, og han bukkede,
trak Jack sig skyndsomst tilbagé.
«I Nat gør jeg nok ingen
Erobringer,» tænkte han, gik ind i Kirken og
blandede sig i Mængden, men denne
var saa tæt, at det omtrent var umuligt
al bevæge sig, og vor Helt blev snart
ked af at svinge sin Fork og stikke
efter Folk, der undrede sig over, hvad
Fanden han vilde.
«Dette her bliver kedeligt i
Længden,» tænkte Jack, «men maaske kan
jeg faa mere Moørskab, naar jeg gaar
ud.» Dermed slængte han sin Kappe
om sig, forlod Maskeraden og gik ud
paa Jagt efter Eventyr. Han gik
omtrent en halv Fjerdingvej ud i Landet,
indtil han kom til en prægtig Bolig,
der laa i en Have med mange
Orangetræer. Den besluttede han at
undersøge nærmere.
Han lagde Mærke til, at et Vindue
stod aabent, og at der var Lys
indenfor; derfor klavrede han op til Vinduet,
tog Gardinet til Side og kiggede ind.
Paa en Seng laa en ældre Person, der
øjensynlig ikke havde langt tilbage, og
omkring Sengen saa han tre Præster,
af hvilke den ene holdt et Krucifiks i
Haanden, en anden et Røgelsekar,
medens en tredje sad ved et Bord med
Papir, Pen og Blæk.
Da Jack forstod Spansk, lyttede han
og hørte en af Præsterne sige:
«Dine Synder have været
forfærdelige, min Søn, og jeg kan ikke give
dig den sidste Olie eller Syndsforladelse,
før du har gjort Bod.
«Jeg har testamenteret saa meget,»
stønnede den døende, «at der kan læses
ti Tusinde Messer for min Sjæl.»
«Selv fem Hundrede Tusinde Messer
vilde ikke være tilstrækkelige; thi
hvorledes har du erhvervet dig din uhyre
Formue? Ved Aager og ved at
udplyndre de fattige.»
«Jeg har testamenteret tusinde Pjastre
til Uddeling blandt de fattige paa min
Begravelsesdag.»
«Et Tusinde Pjastre er ingenting
— du maa efterlade alt, hvad du ejer,
til den hellige Kirke.»
«Og mine Børn?» spurgte den døende
Mand svagt.
«Hvad ere dine Børn i
Sammenligning med din Frelse? — Svar ikke,
men samtyk, eller jeg nægter dig ikke
alene Dødens "Trøst, men jeg
ekskommunicerer —»
«Naade, hellige Fader — Naade!»
sagde Oldingen med døende Stemme.
«Der er ingen Naade for dig; du
er fordømt for evig. Amen!
zÆxcommunicale te —»
«Holdt, holdt! Har De Papiret
rede?»
«Her er det, i fuldkommen Orden,
hvorved du tilbagekalder ethvert fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
