Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er vel redebon, men Kødet er
skrøbeligt. At jeg, en Guds Mand, som
man kalder mig, der burde være
bleven nede hos Lægerne og tilhvisket
de saarede og døende Trøst, saaledes
kunde fare op paa Dækket (ak, jeg
kunde jo ikke lade være) og blande
mig i dette Menneskeslagteril! Hvad
skal der dog blive af mig?»
Jack søgte at trøste ham ved at
minde ham om, at ikke alene
Præster, men endogsaa Bisper i fordums
Dage greb Sværdet for at kæmpe for
Fædrelandet; men dette kunde ikke
berolige Mr. Hawkins, og han
svævede længe mellem Liv og Død paa
Grund af sit store Sindsoprør. Da
han endelig var kommen sig saa vidt,
at han kunde begynde at gaa, førte
Jack ham ind til den russiske
Kaptajn, der ogsaa lige var kommen op
af Sengen.
«Jeg føler mig overordentlig
lykkelig ved at kunne omfavne saa tapper
en Officer,» sagde Russeren, der straks,
da han genkendte sin Modstander,
slyngede sine Arme om ham og gav
ham et Kys paa hver af Kinderne.
«Hvad er hans Rang?» vedblev han
derefter, idet han henvendte sig til
Jack, der meget rolig svarede, at han
var Skibets Pater,
«Pater?» udbrød Kaptajnen i højeste
Grad overrasket, medens Hawkins i
stor Forvirring vendte sig bort; «Pater
— ih, det maa jeg sige! Nu — jeg
har altid haft stor Respekt for Kirken.
Sig mig,» vedblev han, idet han igen
henvendte sig til Easy, «gaa Deres
Patere altid i Spidsen, naar et Skib
entres ?»
«Altid, Sir,» svarede Jack, «det
hører med til Tjenestereglementet; thi
det betragtes som en Paters Pligt at
vise Mandskabet Vejen til Himlen,
Det staar i vore Krigsartikler,
Paragraf ni og halvfems. »
«De er en ægte Kamp-Nation,»
svarede Russeren, idet han bukkede
for Hawkins og derefter fortsatte sin
Gang frem og tilbage i Værelset, ikke
overdreven fornøjet med, at han var
bleven besejret af en Præst.
Mr. Hawkins vedblev i nogen Tid
at være meget utrøstelig, og da han
var bleven udskreven af Hospitalet,
lod han sig sætte paa Invalidelisten
og søgte og fik et Kald paa Land,
hvor han kunde være sikker paa ikke
at møde de Fristelser, som han stadig
var udsat for paa Søen.
Eftersom Aurora, da den sidste
Gang var ved Malta, næsten havde
tømt Dokken for dens Fornødenheder,
var den denne Gang endnu længere
om at reparere. Kaptajn Wilson fik
derfor god Tid til at sende sine
Rapporter til Admiralen, hvis Svar paa
dem ankom med en Brig, som han
sendte til Malta, Efter at Admiralen
i dette Svar havde givet Kaptajn
Wilson mange smukke Komplimenter for
hans Tapperhed og gode Held, lod
han ham vide, at han, saa snart han
var sejlklar, skulde gaa til Palermo
med vigtige Budskaber til Siciliens
Regering, hvorefter han, naar han
havde modtaget dennes Svar, igen
skulde vende tilbage til Malta for at
medtage dem af hans Mandskab, der
vare i Stand til at forlade Hospitalet,
og saa forene sig med Flaaden, som
laa for Toulon.
Dette Budskab kom snart vor Helt
for Øre, og han blev ganske henrykt
ved Tanken om atter at skulle se
Agnes og hendes Brødre. Snart
sejlede Aurora atter bort fra Valettas
høje Klipper og brusede for en frisk
Brise gennem det dybblaa Hav.
Men før Aften blev Brisen. til
Storm, saa at de maatte tage to Reb
i deres Mærssejl. Den næste Dag fik
de den sicilianske Kyst 1 Sigte ikke
langt fra det Sted, hvor Easy og
Gascoigne vare drevne til Land,
Stormen havde imidlertid lagt sig en Del,
og Søen var bleven meget roligere.
De stod derfor lige ind mod Kysten,
da de ikke havde drivende Vind til
Palermo. Idet de stod ind efter, bleve
Kikkerterne som sædvanlig rettede mod
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
