Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 219 —
der vare lænkede til Bænken foran
dem ved en løbende Kæde, der holdtes
fast ved -en Hængelaas «midtskibs. En
Planke af to Føds Bredde løb fra for
til agter midt imellem de to
Aarebænke, og ad den kunde Baadsmanden
løbe med sin Svøbe for at bruge den
paa Ryggen af de Slaver, der ikke
anstrengte sig nok.
«Vive los Inglesos!» raabte
Galejslaverne, da Easy entrede ind paa
Laaringen.
«Naada, Ned, har du nogen Sinde
før sét en saa smuk Samling
Keltringet?» bemærkede Jack, idet han
lod Blikket glide hen over de
lænkede Slavers Ansigter.
«Nej,» svarede Gascoigne, «og
jeg tror, at Kaptajnen, hvis han havde
set det Syn, som vi nu have, vilde
have ladet dem blive, hvor de ere.»
«Det tør jeg ikke have nøgen
Mening om, men i alt Fald ere vore
Ordrer jo tydelige og bestemte nok,
Sej, Smed, slaa Hængelaasene løs og
begynd agter fra. Naar vi have faaet
en Baads Ladning, ville vi sætte dem
i Land. Hvor mange er der? — tolv
Dusin — hm, tolv Dusin Skurke at
slippe løs paa Samfundet. Jeg har
den største Lyst til at gaa om Bord
igen og meddele Kaptajnen min
Mening — et Hundrede og fire og fyrre
Banditter, der alle fortjene at blive
hængte — thi til at drukne ere de
langtfra gode nok.»
«Ja, men vi have nu en Gang
faaet Ordre til at løslade dem, Jack.»
«Meget rigtigt; men jeg kunde
rigtignok have stor Lyst til at drøfte
den Sag noget nøjere med
Kaptajnen.»
«Aah, de ville nok straks sende
Gendarmerne ud efter dem, Jack, og
inden ret længe ville de alle være i
Bagnoet igen,» svarede Gascoigne.
«Nu — der er vel ikke andet at
gøre end parere Ordre; men det
strider rigtignok haardt mod min
Samvittighed at redde saadanne Skurke.
Naa, Smed, slaa kun løs!»
Smeden, der ligesom Matroserne
lod til ganske at være af Jacks
Mening og derfor havde nølet med at
begynde sit Værk, begyndte nu med
sin Forhammer at slaa Hængelaasene
løse, en for en. Efterhaanden som
Slaverne vare løsladte, bleve de
beordrede ned i Jollen, og da denne
var bleven tilstrækkelig fyldt, lod Jack
sætte fra, fulgt af Gascoigne som
Sikkerhedsvagt, og landsatte dem paa
en Pynt, der laa omtrent en
Kabellængde fra Skibet, De maatte ro
frem og tilbage seks Gange, før de
alle vare bragte i Land; den sidste
Ladning var netop gaaet i Land, og
Jack var ved at give sine Mænd
Befaling til at sætte fra, da en af
Galejslaverne vendte sig om og raabte til
ham i en spottende Tone: «AÅddio,
Signor, a reveder lal»
Jack studsede og stirrede paa den
raabende, og i den snavsede, næsten
nøgne elendige, der havde tiltalt ham,
genkendte han Don Silvio!
«Jeg skal underrette Don Rebiera
om Deres Ankomst, Signor,» sagde
Misdæderen, idet han sprang op
mellem Klipperne og gik ind mellem de
øvrige, der nu begyndte at huje og
le ad deres Redningsmænd.
«Ned,» sagde Jack til Gascoigne,
gvi have altsaa sluppet denne Skurk
løs!»
«Ja, desværre,» svarede Gascoigne;
«men vi have jo kun adlydt vore
Ordrer. »
«Nej, der er ikke noget ved den
Ting at gøre; men jeg har rigtignok
en Anelse om, at der vil komme
Ulykker af dette her.»
«Vi have kun adlydt vore Ordrer, »
gentog Gascoigne.
«Vi have sluppet Skurkene løse
ikke tre Mil fra Don Rebiera.»
«Kun adlydt vore Ordrer, Jack.»
«Og saa har han en hel Bande
til at hjælpe sig, naar han faar dem
til at gaa med.«
&Vore Ordrer, Jack.»
«Agnes er ganske i hans Vold.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
