Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 227 ERE,
imod bleve mange af Forbryderne
saarede og maatte bringes ned.
Nattens Mørke forhindrede begge
Parter fra tydelig at se hinanden,
hvilket nærmest var til Fordel for
Angriberne. Mange klatrede op paa
det sammenstablede Bohave, men de
bleve dræbte, saa snart de viste sig
paa den anden Side, og til sidst
indskrænkede Forsvarerne sig til kun at
skyde paa dem, der gjorde disse
dumdristige Forsøg.
I fire lange Timer varede dette
Angreb og Forsvar, saa gryede det
endelig ad Dag, og nu forandrede
Angriberne deres Taktik, De brugte
atter Bjælkerne, stødte Møblerne i
Smaastykker og vandt saaledes
Fodfæste paa den øverste ’Trappeafsats.
Forsvarerne vare frygtelig udmattede,
men de veg dog ikke; de vidste, at
deres eget og deres dyrebares Liv
stod paa Spil, og derfor slappedes
deres Bestræbelser ikke et Øjeblik,
Alligevel begyndte Forbryderne
med Don Silvio i Spidsen at trænge
betænkelig frem, Afstanden mellem
de to Parter formindskedes lidt efter
lidt, og til sidst var der kun eet
meget stort og svært Egeskab, som
spærrede Adgangen til ’Trappeafsatsen,
og hvorover der nu idelig faldt Slag
af Stænger og Huggerter, der fra
den anden Side besvaredes af
Pistolkugler.
«Vi maa nu kæmpe for vort Liv!»
raabte Gascoigne til Easy; «thi hvad
andet have vi at gøre?»
«At gøre — aah, at trække os
tilbage til Loftet og kæmpe videre
der,» svarede Jack.
«Det var for Resten ingen
daarlig Ide, Jack,» sagde Gascoigne,
«Mesty, gaa du op og se, om der
ikke er et Sted, hvortil vi 1
Nødsfald kunne trække os tilbage og
kæmpe videre. »
Mesty skyndte sig at adlyde og
vendte snart efter tilbage med den
Efterretning, at der var en Lem, som
førte op til Loftsrummet under Taget,
og at Stigen, som førte derop, kunde
trækkes op bag efter dem.
«Saa kunne vi blæse dem et
Stykke,» udbrød Jack. «Mesty, bliv
du staaende her, medens Gascoigne
og jeg hjælpe Damerne op,»
vedblev han, hvorefter han underrettede
Rebieraerne og deres Folk om, hvor
de gik hen.
Easy og Gascoigne ilede hen til
Signoraen og Agnes, førte dem op
ad Stigen til Loftet og bad dem være
uden Frygt, hvorefter de vendte
tilbage til deres Forsvarsværk paa
’Trappeafsatsen og sluttede sig til deres
Kampfæller. De fandt dem haardt
betrængte og saa snart, at der kun
var lidet Haab om at kunne holde
ud ret meget længere, men Trappen
var snæver, og Angriberne kunde ikke
komme til at udfolde deres Styrke.
Nu, da Barrikaden omtrent var
ødelagt, om end Røverne endnu ikke
kunde naa dem med deres Knive,
slæbte de imidlertid en stor Mængde
tunge Sten op, som de betjente sig
af med lige saa stor Kraft som
Virkning. To af Don Rebieras Karle og
Don Martin segnede trufne til Jorden,
saa dette nye Kampmiddel viste sig
meget skæbnesvangert.
«Vi maa trække os tilbage, Jack,»
sagde Gascoigne. «Deroppe kunne
de ikke gøre os nogen Skade med
deres Sten. Hvad mener De, Don
Philip?»
«Jeg er fuldstændig enig med
Dem. Lad os først bringe de
saarede derop, saa ville vi selv følge
bagefter.»
Saaledes skete det, og saa snart
de saarede vare bragte op ad Stigen,
og Vaabnene baarne op, for at de
ikke skulde falde i Angribernes
Hænder — selv kunde de ingen Nytte
have af dem, eftersom deres
Ammunition nu var opbrugt — begav den
lille Flok sig ind i det store Rum,
hvorfra Stigen førte op til Loftet, og
saa snart de vare komne op, trak de
Stigen op efter sig. De vare næppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
