Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 2931 —
Kadetter og Mesty tog Afsked og
begave sig om Bord for at gøre sig
lidt mindre lig Skorstensfejere.
Kaptajn Wilson var endnu ikke
gaaet fra Borde. Jack meldte sig til
ham og gik derpaa neden under,
meget tilfreds med, hvad der var
sket; især da han nu havde faaet en
ny lang Ende til Guvernøren, naar
han atter kom til Malta.
TRE OG TREDIVTE KAPITEL
—
hvilket vor Helt og Gascoigne burde skamme sig over sig selv og føle,
hvad man kunde kalde Kadet-Samvittighed,
urora blev liggende tre Uger
Ø| i Palermo, og i al den
| [id blev der anstillet de
omhyggeligste Undersøgelser
øvrige Galejslaver. Nogle
enkelte bleve da ogsaa grebne, men
en stor Mængde og deriblandt Don
Silvio savnedes endnu, og man mente,
at de havde søgt Skjul oppe mellem
Bjærgene.
Vor Helt var stadig i Land og
boede hos Don Rebieras, og efter
det, der var sket, betragtedes han af
alle i Huset som et Medlem af
Familien. Don Rebiera og alle de
øvrige Slægtninge oversaa
Religionsforskelligheden, men det gjorde
Skriftefaderen Pater Thomaso ikke, og han
begyndte nu at røre sig og hviske
Donna Rebiera alle de Straffe og
Pinsler i Ørerne, der kunde blive
Følgen af en saadan Forbindelse,
saasom Ekskommunikation og evig
Fordømmelse.
Virkningen af hans Anstrengelser
viste sig snart, idet Jack bemærkede
Tilbageholdenhed hos den gamle Dame
og Taarer hos Agnes, medens han
over ti Gange om Dagen hørte Don
efter de
Philip og hans Broder med stor
Inderlighed ønske alle Skriftefædre Fanden
i Vold. Til sidst pinte han
Sandheden ud af Agnes, der fortalte ham
det hele og græd bitterlig.
«Hør ved du hvad, Ned, jeg
holder ikke meget af dette her,»
bemærkede Jack. «Jeg maa se at befri
os fra denne Fader Thomaso.»
«Det vil vist falde dig noget
besværligt, Jack,» svarede Gascoigne,
«desuden — hvad kan det nytte, at
du slipper fri for ham, hans Plads
vil dog snart blive udfyldt af en
anden.»
«Han har skræmmet den stakkels
gamle Dame halvt til Døde, og hun
lider allerede alle Skærsildens Kvaler.
Men nu vil jeg gaa ud og tale med
Mesty.»
«Hvorledes kan Mesty hjælpe dig?»
«Jeg ved det ikke; men du kan
jo i alt Fald ikke, og derfor vil jeg
i Mangel af nogen bedre tage min
Tilflugt til Negeren.»
Vor Helt gik altsaa til Mesty og
forelagde ham Sagen og dens
Vanskeligheder.
«Mig forstaa,» sagde Mesty og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
