Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 234 —
dem i, at dette vilde være det
klogeste, og Kaptajn Wilson gav da
straks sin Tilladelse dertil,
Da dette var bleven afgjort, gik
han hen til Gascoignes Seng og
begyndte at tale til ham; men Gascoigne
vidste jo, at han skulde have en
Hjernerystelse, og derfor svarede han
slet ikke, ja, gav ikke engang Tegn
til at vide, at Kaptajn Wilson var i
Nærheden af ham. Derefter gik denne
hen til vor Helt, der ved Lyden af
hans Røst langsomt aabnede Øjnene
uden at bevæge Hovedet, og lod til
at genkende Kaptajnen.
«Lider De mange Smerter, Mr.
Easy?» spurgte Kaptajn Wilson venlig.
Easy lukkede atter Øjnene og
mumlede: «Mesty, Mesty!»
«Han længes nok efter sin
Oppasser, Skibskorporalen, Sir,» sagde
Lægen.
«Nu,» sagde Kaptajn Wilson, «da
er det ogsaa bedst, han faar hara;
han er en trofast Fyr og vil sikkert
pleje ham godt SNaar De gaar om
Bord, Mr, Daly, saa gør mig den
Tjeneste at bede
næstkommanderende sende Mesty i Land med Mr.
Easys og Mr. Gascoignes Kister, og
lad ham tage sine egne Køjeklæder
med. Ak, Gud! Jeg vilde nok give
tusinde Pund til, at denne Ulykke
ikke var hændet., De stakkels
ubesindige Knøse, de ere altid
uadskillelige, og kommer den ene af dem galt
af Sted, kan man være vis paa, at
den anden gør ligesaa. Gentlemen,
jeg siger dem mange Tak for Deres
Venlighed, og jeg bliver nødt til at
tage mod Deres "Tilbud om at tage
Dem af mine ulykkelige Kadetter.
Jeg sejler i Morgen tidlig ved Daggry.
De vil gøre mig en "Tjeneste ved at
underrette deres Venner Don Rebieras
om deres Uheld, da jeg er vis paa,
at disse ville gøre alt, hvad der staar
i deres Magt, for at de kunne faa
det saa bekvemt som muligt.»
Med disse Ord bukkede Kaptajn
Wilson og forlod Værelset, fulgt af
Skibslægen.
Saa snart Døren var lukket efter
dem, vendte begge Kadetterne
Hovedet og saa paa hinanden, men i
Begyndelsen vare de bange for at tale
til hinanden af Frygt for, at Lægen
skulde komme tilbage. Men saa snart
det blev sagt dem, at Kaptajn
Wilson og Mr. Daly vare gaaede ud ad
Kaserneporten, begyndte vor Helt:
«Hør ved du hvad, Ned, jeg har
svært Samvittighedsnag over vor
Opførsel, og hvis det ikke var, fordi jeg
vilde have forraadt dem, der ville
bevise os en Tjeneste, saa tror jeg
nok, jeg var sprungen op og havde
aabenbaret det hele for at lette den
gode Kaptajns Hjerte, da han ytrede
sin Sorg og Beklagelse over vort
Uheld.»
«Jeg er enig med dig, Jack, for
jeg følte akkurat det samme som du
— men gjort Gerning staar ikke til
at ændre, Vi maa nu gaa videre i
Bedrageriet for deres Skyld, der for
at hjælpe os have taget ham ved
Næsen.»
«Jeg tror ikke, at man iblandt de
engelske Læger havde fundet nogen
der vilde være gaaet ind paa saadant
et Bedrageri.»
«Nej, det er vist; men for Resten
er det jo da et Bedrageri, som ingen
skader. »
«Naa — jeg har ikke i Sinde at
indlade mig paa moralske?
Forelæsninger — men vist er det, at jeg
fortryder, hvad jeg her har begyndt
paa, og kunde jeg gøre det skete
ugjort, vilde jeg aldrig gøre det
om »
«Ikke engang for —? Jeg vil
ikke nævne hendes Navn her i
Kasernen, »
«Jeg ved det ikke,» svarede Jack;
«lad os nu ikke tale mere om det,
men. takke disse gode Herrer for
deres Venlighed.»
«Ja, vel; men det er dog bedst, vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
