Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 245 —
«Alt i bedste Stand, Sir, saa stærk
og frisk som nogen Sinde,» svarede de
begge,
«Saa kunne De rigtignok sige, at
De have været svineheldige og ere
blevne raske langt hurtigere, end De
fortjente efter Deres gale Streger.
Men sid nu ned; jeg antager, at min
Ven Jack har en god Historie at
fortælle mig.»
«Ja, det kan De tro, Sir ""homas,
og den er meget lang.»
«Saa vil jeg ikke have den endnu,
thi jeg venter Folk i
Forretningsanliggender; jeg vil da gemme den til
efter Middag. Nu kan De i
Mellemtiden lade Deres Tøj bringe op og
tage Deres Værelser i Besiddelse.
Aurora sejlede for fire Dage siden.
De maa da ogsaa være kommen Dem
ganske vidunderlig hurtigt, »
«Ja, som ved et Mirakel, Sir,»
svarede vor Helt, «hele Palermo taler
heller ikke om andet.»
«Godt — nu er det bedst, De
gaar — men til Middag ses vi atter.
Wilson vil blive meget glad, naar han
hører, at De er kommen Dem igen,
for han var meget modfalden over
Dem, kan jeg lade Dem vide, hvilket
er mere, end De har fortjent.»
«Det har han ganske Ret i,» sagde
vor Helt til Gascoigne, idet de gik ud.
Da Middagen var forbi, fortalte
Jack Guvernøren om Mestys Eventyr,
som interesserede ham meget; men
da de om Aftenen vare blevne
ganske alene, kaldte Guvernøren sine to
Kadetter ud paa Verandaen og sagde:
«Naa, mine unge Venner, det er
ikke min Mening at holde noget
Forhør eller nogen moralsk Forelæsning;
men jeg har levet længe nok her i
Verden til at vide, at et kompliceret
Benbrud ikke lader sig læge hverken
paa fjorten eller seksten Dage. Jeg
beder Dem nu om at fortælle mig
hele Sandheden. Førte De ikke
Kaptajn Wilson bag Lyset med den
Historie?»
«Jo, — jeg skammer mig ved at
tilstaa det; men det gjorde vi
rigtignok, Sir,» svarede Easy.
«Hvorledes bar De Dem ad med
det, og hvorfor gjorde De det?»
Jack fortalte nu om sig selv og
sin Kærlighed og sluttede med at
udtale Ønsket om at lade baade
Tjenesten og det, der var passeret, være
noget forbigangent,
Nu vel, De har jo da endelig
lidt, der taler til Deres Undskyldning,
men Lægerne have rigtignok intet.
Hvis en af dem her havde indladt
sig paa sligt Snyderi, saa havde jeg,
saa vist som jeg sidder her, ladet
ham hænge. Det hele forekommer
mig at være en meget alvorlig Sag,
og jeg maa tale nærmere med Dem
om den i Morgen, Mr. Easy.»
Næste Morgen meldtes Paketbaaden
fra England ude ved Havnemundingen,
Ffter Frokosten blev Posten bragt i
Land, og Guvernøren sendte Bud efter
vor Helt.
«Mr, Easy, her er to Breve til
Dem. Det gør mig meget ondt at
se, at de ere forseglede med sort Lak.
Jeg haaber imidlertid, at det ikke er
nogen nær Slægtning, hvis Dødsfald
de melde.»
Jack bukkede uden at svare, tog
Brevene og gik ind paa sit Værelse,
Det Brev, han først aabnede, var fra
hans Fader og lød som følger:
«Kære John!
Det vil sikkert gøre dig meget
ondt at høre, at din stakkels Moder,
efter i to Aar at have siddet i en
Krog og ventet paa det tusindaarige
Rige, syntes at svinde helt hen. Om
det var, fordi hendes Haab ikke gik
i Opfyldelse, skal jeg ikke kunne
sige; men til sidst forlod hun, trods
al Dr, Middletons Kureren dette Liv,
og da Tusindaarsriget ikke, som hun
ventede, kom til hende, ville vi haabe,
at hun er kommen til det, Hun var
i et og alt en god Hustru, og, jeg
lad hende stedse faa sin Vilje. Det
lader ikke til, at Dr, Middleton er
tilfreds med hendes Dødsaarsag, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
