Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rebiera og befalede Mesty at bringe
hans Vadsæk op til Gæstgivergaarden,
for at han kunde klæde sig paa til
Middag. Gascoigne, der nu ikke
længere regnedes til Latonas Besætning,
fik Lov til at ledsage ham, og det
varede nu ikke længe, før Jack stod
og saa ud af det selvsamme Vindue,
hvori han havde hængt sine
Benklæder til Tørring ved hin
mindeværdige Lejlighed, da Baadsmanden
maatte handle efter sine egne Ord:
«Tjenesten gaar forud for
Sømmelighed,»
«Hvor mange og sælsomme
Eventyr har jeg ikke oplevet siden den
Gang,» tænkte Jack, «og det er dog
ikke mere end fire Aar siden, og jeg
havde da ikke været mere end tre
Uger i Tjenesten.» Dermed henfaldt
han i dybe Drømmerier og tænkte
paa Bavianen og Agnes.
Allerede næste Dag vare Latonas
Reparationer tilendebragte, og da
Gascoigne havde faaet sit Afskedspas,
kom han om Bord paa Rebiera.
Kanonbaaden blev overdraget til en
Kommissionær og købtes ikke længe
derefter af Regeringen. ’Til
Købesummen kom endnu Løsepengene for
Besætningen, der bestod af
halvfjerdsindstyve Mand, men Rebieras Folk
fik ingen af deres Prisepenge, før de
kom tilbage. De havde dog, som (de
sagde, brudt Isen, og de vare meget
tilfredse med den gode Begyndelse.
Den gav dem Tillid til dem selv, til
deres Skib og deres Fører.
Vor Helt hejsede Anker straks
efter, at Latona havde lettet, men
først tog han en hjertelig Afsked
med Kaptajn Sawbridge og medgav
ham et Brev til Dr, Middleton.
Atter kunne vi da kaste et Blik
paa vort Kløverblad — de to Kadetter,
der staar og læner sig over
Hakkebrættet, og Mesty, som staar lidt bag
ved dem. De have lagt om Europa
Pynten og holde sig med en frisk
Frilandsbrise tæt op til den spanske
Kyst. I Nærheden af dem gaar Mr.
Oxbelly frem og tilbage.
«Da jeg sidst krydsede her, var
det under ganske andre
Omstændigheder,» sagde Jack. «Jeg havde da
et Skib, som jeg slet ikke forstod at
styre, og en Besætning, som jeg
aldeles ikke kunde kommandere. Hvad
vilde der være bleven af mig, hvis
jeg ikke havde haft Mesty?»
«Aah, Massa Easy, Dem meget
godt vide, hvordan Dem skal redd’
Dem ud af en Knib’.»
«Ja, mindst lige saa godt, som
hvorledes han skal komme i en ny,»
bemærkede Gascoigne.
<Og faa andre ud af den: ogsaa,
Ned.»
«Ej mer herom, i Fald du har
mig kær,» citerede Gascoigne. «Jeg
har for Resten ofte tænkt paa,
hvilken Skæbne den stakkels Azar har
faaet, » a
«Den samme, som rammer de
fleste Kvinder i alle Lande, Ned —
først tilbedt og siden ringeagtet —
den samme Skæbne, hun vilde have
fristet hos dig.»
«Maaske,» svarede Gascoigne med
et Suk.
«Massa Easy, Dem redd’ all” Men’-
sker ud af Knib? — Dem ogsaa redd’
mig ud.»
$Det. kan jeg ikke huske noget
om, Mesty.»
«Dem skaft" mig fri for at kog’
for ung” Herrer — det vær’ en
Fandens Knib’.»
«Jeg er vis paa, Mr. Oxbelly, at
jeg ogsaa har reddet Dem af en
Knibe.»
«Hvorledes det, Mr. Easy?»
«Hvorledes? — Har jeg ikke
befriet Dem fra at kævles med Deres
Kone hver Nat?»
«Jo, vist saa, det har De rigtignok,
Sir, Men jeg vil dog sige Dem, at
jeg, da vi forgangen Dag var midt i
Fægtningen, ikke kunde lade være at
sige til mig selv: «Gid dog min Kone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
