Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-— 280 —
efter at have ladet fjorten Mand blive
paa Gallioten. Gascoigne havde gjort
det samme, kun Mesty var forbleven
om Bord paa sin Prise. Men medens
vor Helt og hans Hjertensven ønskede
hinanden til Lykke og beordrede Folk
til Bratspillet, hørte de Lyden af
Aareslag.
«Stille! — Hvad er dette her?»
udbrød Mr. Oxbelly. «Kanonbaade
eller Robaade, saa sandt jeg lever!»
I samme Øjeblik sprang Mesty
om Bord hos dem.
«Massa Easy, mig hør’ Robaade
ikk’ langt bort!»
«Ja, det gøre vi med, Mesty.
Gascoigne, spring i Jollen og lad
Folkene i Priserne sætte alle Sejl til,
medens vi blive her for at dække
Tilbagetoget. Bliv selv om Bord i
en af dem og fordel dine Mænd.»
«Det vær’ rigtigt, Massa Easy.
Skynd Dem, Massa Gascogn’, og nu
Sir, kap Tov og sæt Sejl, ikk’ Tid
til at kapp’ Anker.»
Denne Befaling blev given; men
skønt Mændene for til Vejrs som
Raketter og rappede sig med Sejlene,
saa de dog, da Rebiera vendte og
hejsede sin Klyver, de tre
Kanonbaade komme roende og sejlende
ikke fem Kabellængder fra dem.
Skønt Mandskabet var temmelig
faatalligt, vare baade Mærssejl,
Undersejl og Bramsejl snart satte til,
Folkene paa deres Poster og Skibene
kastede los, inden Kanonbaadene vare
tæt inde under deres Spejl. Derpaa
luvede Jack an, brasede op, og
Rebiera styrede tværs af dem imod Vest.
«Hvorfor Fanden fyre de ikke?»
sagde Jack.
«Mig tænk”, det vær”, fordi dem
ingen Krudt har’,» sagde Mesty.
Mesty havde Ret —
Kanonbaadenes Ammunitionskasser bleve altid
bragte i Land, naar de laa ved
Molen, af Frygt for Eksplosioner,
eftersom Folkene altid gik med tændte
Cigarer i Munden; men i Forvirringen
og Hastværket havde de nu glemt at
faa Kisterne bragte om Bord,
«Have de ikke, saa have vi, og
det skulle vi snart vise dem,» sagde
Jack. «Op med Skraasækkene og
Kartæskerne, Manne, og tag godt Sigte!»
Kanonbaadenes Førere havde prajet
hinanden og vare blevne enige om at
entre Rebiera; men denne havde nu
faaet god Fart og sejlede hurtigere,
end de kunde ro. Et velrettet Lag
gjorde dem ganske forbløffede. De
vidste slet ikke Besked med Fjendens
Styrke, og Kuglerne gjorde saadan
lyst iblandt dem, at de først lagde
sig paa Aarerne og derpaa i største
Skyndsomhed roede tilbage til Molen,
idet de lod Rebiera i uforstyrret
Besiddelse af sine Priser, der allerede
vare komne to Kvartmile til Søs.
Saa snart Jack mærkede, at
Kanonbaadene trak sig tilbage, lod han
Rebiera lægge for de Vind, saa at han
snart indhentede sine tre Priser,
hvorefter han lod alle fire Skibe lægge
bi, til det blev Dag. Gascoigne kom
om Bord, der blev ansat Prisemestre,
og Jack besluttede at beholde dem
alle hos sig og tage dem med til
Palermo.
(<a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
