- Project Runeberg -  Kina og Missionen i Kina /
9

(1901) [MARC] Author: Lars Dahle - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Folket og Folkekarakteren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





—9—

hed (Pietet) indskjærpes da ogsaa as deres Vismoend som den egent–
lige Hoveddyd. Den er gaaet dem saaledes i Blodet baade gjennem
deres Religion og deres Opdragelse, at den saa. at sige er bleven:
deres anden Natur.

J nær Forbindelse med denne Ærbødighed staar deres ualminde-
lig store Hoflighed, der paa en tildels latterlig Maade træder frem.
i deres Sprog og Omgangstone, deres indviklede selskabelige Cere-
monier o. l., noget hvorpaa navnlig Missionær Lechler i sine in-
teressante ,,Foredrag over Kina« giver os mange fornøielige Exempler.
Han skriver blandt andet:

»J sin Omgang er Kineserne overordentlig hofligezs selv de-
lavere Klasser driver det i denne Henseende saa- vidt, at des sætter
en fremmed i Forbauselse. Deres Maade at tiltale en paa er for-
skjellig alt efter den Person, man taler til. Er en omtrent jevn-
gammel med mig, saa kalder jeg ham Vroderz er han ældre, saa:
benævner jeg ham Onkel. Gn kvindelig Person i yngre Alder til-
taler man som Søster, og er hun gift, kalder man hende Sviger-
indez er det en ældre, bliver hun kaldt Tante. End mere hædrendes
Tiltale er ,,den tidligsodte«, og i dette Tilfælde kalder man da sig
selv ,,den sildigfodte.« Taler jeg med nogen, saa kræver Hofligheden,.
at jeg bruger hoitklingende Udtryk om alt, som angaar ham, men
ringe og ydmyge om det, som angaar mig selv. Saaledes spørger-
en den anden: ,,Hvad er Deres ærværdige Navn?« hvorpaa Sva-
ret lyder: ,,Mit ringe Navn er osv.« ,,Hvor er Deres ophøiede
Palads?« ,,Min ringe Straahyttestaar der og der.« ,,Hvormange
Foraar og Høsttider har De allerede oplevet?« »Jeg er saa og saa
gammel.« ,,Hvorledes befinder sig den ærværdige (d. v. s. Deres
Fader)?« ,,Familiefaderen er endnu kraftig« osv.

Sønnerne kalder man ,,unge Herrer-O Døttrene ,,Tusind-Guld-
stykker·« Sin Deltagelse iAnledning af ens Jldebesindende udtrykker
man saaledes: ,,Jeg beklager, at Ædelstenslegemet mangler Vel-
være.« Gn Indbydelse til et Besøg lyder: »Jeg beder om, at De
maa lade Deres Ansigts Lys skinne paa mig« eller: »At den op-
høiede Vogn maa nærme sig min Straahytte«z eller: »At Gdel-
stensskridtet maa gaa over min Dortærskel.«

Bønner om noget eller Taksigelse for modtagen Hjælp udtrykkes
i endnu ydmygere Ordlag s. Eks.: ,,Gid De maa lade Deres veder-
kvægende Dug falde paa mig, sor at jeg ikke skal hentorres« osv.

Dette lyder jo altsammen meget herligt, men uheldigvis betyder
ikke disse høittravende Fraser saa meget. Det er ikke netop sagt, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:08:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/misskina/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free