Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Sidste Begivenheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—59—
Men saa kom Tilbageslaget, og det pludseligt og voldsomt.
Gnkekeiserinden, der var den unge Keisers Tante, var bleven
forskrækket over denne nye Kurs, og hun gjorde kort Proces. Den
·22de September 1898 tog hun pludselig Keiseren tilfange· Det
lykkedes hans bedste Ven, der ogsaa var Hovedmanden sor Reform-
.bestræbelserne, at redde sig ved Flugten, men de øvrige mere frem-
ragende Resormvenner blev dels henrettede, dels landssorviste, og i
Keiserens Navn udstedtes den ene Kundgjorelse efter den anden, som
ophævede de tidligere, reformvenlige Bestemmelser-
Fra nu as var Regjeringens Venner og Resormernes Fiender
set og det samme. Og de kinesiske Gmbedsmænd, der godt forstod,
at deres Indflydelse vilde sunket, og deres kinesiske Lærdom tabt i
Anseelse, om den vesterlandske Indflydelse havde faaet Overtaget,
slokkede sig naturligvis med Begeistring om Keiserindens Fane, der
var reist til Kamp mod vesterlandsk Kultur.
Hermed var iVirkeligheden Stillingen sor den nærmeste Fremtid
allerede given. Feldtraabet blev: Bort med alt udenlandskl Op
med det ægte kinesiske! Og snart skulde det ogsaa hede: Død over
alle fremmede!
Det er vel neppe tvivlsomt, at de fremmede Gesandter begik en
stor Feil, da de rolig saa paa alt dette, idet de endnu betragtede
det som et indenrigsk Anliggende, som ikke vedkom dem. Havde de
optraadt enigt og kraftigt, vilde de kanske have reddet Keiseren
ud as Fangenskabet og dermed ogsaa itide standset dette Tilbageslag,
der kostede Strømme as Blod og uhyre Pengesummer baade for
Vestens Magter og sor· det stakkels Kina.
2. De europæiske Magters Graadighed efter kinesisk
Landomraade.
Portugiserne var de første paa Pladsen. Allerede i 1837
stog de sra Kineserne Den Macao nær Kanton og har siden be-
holdt den.
Saa kom Gnglænderne og tog Oen Hongkong i 1842.
Rusland har, som man ved, efterhaanden tilranet sig hele
Amurslodens store Dalsore iNordost, og senere ogsaa en
Del as Kinas.nordvestlige Bilande.
Krigen mellem Kan paa den ene Side og Frankrig og Gngland
paa den anden i 1858—60 havde Kina rigtignok selv Skylden sor,
og den førte ikke til nogen Landasstaaelse, men dog til Ydmygelser,
som Kineserne ikke saa let glemmer.
J Krigen i 1874 tog Frankrige Kinas Lydrige Anam i Be-
ssiddelse og i 1884 ogsaa Tonkin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
