Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Fremtidsudsigter, navnlig for Missionen i Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—68—
Vistnok har ogsaa Kina før saa ofte trukket det korteste «Straa
i sin Strid med de civiliserede Nationer, at det burde have lært noget
·af det. Men en slig Lærepenge, som det nu sik i den sidste Krig,
har det dog aldrig før faaet.
2. Det Reformparti, som allerede før Krigen var temmelig
sterkt og bestod af de forstandigste og bedst uddannede Mænd i
Landet, har nu faaet ny Vind iSeilene. Deres første Reform-
bestræbelser blev kvalte i Blod af den store Flerhed (med Enkekei-
serinden og de fleste Mandariner i Spidsen). Men nu kan de pege
paa Frugterne af disse Folks Reisning imod alle Reformbestræbelser
og sige: ,,Se, hvilke navnløse Ulykker J har paaført Landet!«
Og her som overalt vil Kjendsgjerningerne tale kraftigere end alle
Ord; thi disse Ulykker er noget, som alle faar se og føle og sukke
under.
Derfor synes den Stemning at arbeide sig frem til videre og
videre Kredse i Kina: ,,Vi maa tilegne os Vestens Eivilisation
Vi maa lære af vore Modstandere. Vi maa gjøre, som Japan har
gjort. Vi greier det ikke længere med vort gamle Styr og Stel.«
Vistnok er der hos de fleste af dem, som holder paa at tilegne
sig disse Grundsætninger, endnu en fremmedfiendtlig Stemning paa
Bunden. Man tænker som saa: ,,Vi maa lære af de fremmede —-
indtil vi har tilegnet os saa meget af deres Kunst, at vi kan s laa
dem med deres egne Vaaben.« Men vi tør kanfke haabe, at
naar de faar Smag paa Civilisationens Goder, saa vil de efter-
haanden ogsaa lære at elske dem for deres egen Skyld og ikke bare
som et Middel til at kunne holde sig de fremmede fra Livet. Den
store Masse sukker nu saa tungt under en navnløs Elendighed ogsaa
i det borgerlige Liv, at der ikke skal saa mange Forbedringer af deres
Kaar til, før de føler, at de her har faaet noget, som de maa sætte
Pris paa. Det vil da ikke længer blive saa let for Regjeringen og
Mandarinerne, der helst vil holde Folket i Uvidenhed for at kunne
tyrannisere dem ustraffet, at indbilde dem, at alt, hvad de fremmede
bringer, bare er til deres Fordærvelse
Naturligvis er den Civilisation, som der saaledes banes Vei
for, ikke Kristendommen. Men det har dog vist sig overalt, at
sand Civilisation er i Pagt med Kristendommen. Dertil kommer,
at netop Missionærerne overalt i de hedenske Lande, og ikke mindst
i Kina, ogsaa er Civilisationens Bærere og Tjenere, og derfor vil
man under disse nye Forholde faa særlig Brug for dem og føle
Trang til dem ogsaai denne Henseende, og den Indflydelse, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
