- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
2

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i2

II. C. ANDERSEN

og Candelabrer, laae her den anden April 1805, et
levende, grædende Barn, det var mig Hans
Christian Andersen.

Min Fader skal de første Dage have siddet ved
Sengen hos min Moder og læst høit for hende af
Holberg, mens jeg skreg himmelhøit. »Vil Du sove, eller
rolig høre efter!« har man fortalt mig, at han i Spøg
har sagt, men jeg vedblev at være en Skrighals, og som
en saadan skal jeg især have viist mig i Kirken, da jeg
blev døbt, hvorover Præsten, der senere af min Moder
omtaltes som en meget ærgerlig Mand, sagde: »den
Unge skriger jo som en Kat!« hvilke Ord hun aldrig
kunde glemme ham; en fattig fransk Emigrant G
o-m a r d, som stod Fadder til mig, trøstede hende
imidlertid med, at jo høiere jeg som Barn skreg, des
smukkere vilde jeg synge, naar jeg blev ældre.

Een eneste lille Stüe, der næsten var opfyldt med
Skomagerværkstedet, Sengen og den Slagbænk, hvori
jeg sov, var Barndoms-Hjemmet, men Væggene vare
behængte med Billeder, paa Dragkisten stod smukke
Kopper, Glas og Nipserier og henne over Værkstedet,
ved Vinduet, var en Hylde med Bøger og Viser. I det
lille Kjøkken hang over Madskabet Tinrækken fuldt
af Tallerkener, det lille Rum syntes mig stort og rigt,
Døren selv, der i Fyldingen stod malet med
Landskab, var mig dengang lige saa betydende som nu et
heelt Billedgalleri!

Fra Kjøkkenet kom man ad en Stige op paa Loftet,
hvor der i Tagrenden, mellem vort og Naboens Huus
stod en Kasse Jord med Purløg og Persille, min Moders
hele Have; i mit Eventyr: Sneedronningen
blomstrer den endnu.

Jeg var eneste Barn og blev i høi Grad forkjælet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free