- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
53

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

53

Jeg følte, i en Grad som aldrig før, min
Afhængig– hed af Menneskenes Godhed; jeg savnede det
Nødvendigste; enkelte Øieblikke kom mørke, alvorlige
Tanker om min Fremtid, til andre Tider havde jeg
igjen hele Barnets Sorgløshed.

Enken efter Danmarks berømte Statsmand,
Christian Colbjørnsen og dennes Datter Fru van
der M a a s e, da Hofdame hos Kronprindsesse C
a-r o 1 i n e, vare de to Første af den høiere Stand, som
toge venligt mod den fattige Dreng; de hørte paa mig
med Deeltagelse og saae mig jevnligt hos sig. Fru
Colbjørnsen boede om Sommeren paa
Bakkehuset, der eiedes af Digteren Rahbek og hans
Hustru: »P h i 1 e m o n og Ba u c i s« som de i et Digt
bleve kaldte; jeg kom under deres Tag og snart i deres
Stue; Rahbek selv talte aldrig nogensinde til mig,
den eneste Tilnærmelse var engang i Haven, hvor han
styrede lige hen imod mig, som om han vilde sige et
Par Ord, men idet han var mig nær og fæstede Øinene
paa mig, vendte han pludselig om igjen og gik. Fru
Rahbek, med sin Livlighed og venlige Characteer,
indlod sig derimod en Deel med mig; jeg havde da
begyndt at skrive en Slags Comedie og læste den for
hende; strax ved de første Scener udbrød hun: »men
der er jo hele Stykker deri, De har skrevet ud af
Oehlenschläger og Ingemann!« — »Ja, men
de ere ogsaa saa deilige!« svarede jeg ganske uskyldig
og læste videre. En Dag, da jeg fra hende vilde gaae
op til Fru Colbjørnsen, rakte hun mig en
Haand-fuld Roser og sagde: »Vil De tage dem med op, det vil
vist fornøie Conferentsraadinden at faae dem af en
Digters Haand!« det var halv i Spøg,- disse Ord, bleve
sagte, men det var første Gang, at Nogen satte Digter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free