- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
124

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

II. C. ANDERSEN

Practiske, og skjøndt yngre i Aar end jeg, var han
den Ældre i Forstand, den Ledende, den Afgjørende,
som det ganske laae i Forholdene. Hvor tidt
misforstod jeg ham ikke og følte mig bedrøvet og forkuet,
ligesom hans velmeente Iver blev misforstaaet af
Andre; det var min Lyst og Lyksalighed at declamere
enten egne eller fremmede Digte; i en Familiekreds,
hvor jeg med min unge Ven traf sammen og blev
opfordret og var beredt dertil, men hvor han bedre end
jeg kjendte Stemningen og Selskabets Forstaaen af
mig — jeg var dem unegtelig kun en komisk Figur, —
traadte han hen til mig med de Ord: at declamerede
jeg et eneste Stykke, da gik han bort ! Jeg blev
forknyt, og Vertinde og Damer overvældede ham med
Bebreidelser for hans Opførsel. Først senere har jeg
forstaaet, hvorledes fra hans Standpunkt og med hans
Anskuelse af Øieblikket han just viste «ig som den
ærlige Ven; men dengang kostede det mig Taarer,
uagtet jeg havde en dyb Erkjendelse af hans Interesse
for mig. Hans Ønske og Stræben var at bibringe mig,
der var bøielig som et Siv, noget af hans
Selvstændighed og Villie. I det practiske Liv stillede han sig
virksom ved min Side, lige fra Hjelpen i de latinske Stile
før Artium til igjennem Aaringer al Oidnen med
Forlægger og Bogtrykker, ja selv Correcturlæsningen.
Igjennem alle Aar under hele min Udviklingstid, fra
jeg taalmodig maatte bøie mig og taale Alt, til jeg
selv fik en fri Sjæl, Villie og Mening, blev han min
sande Ven.

Idet man fjerner sig fra Bjergene, seer man dem
først ret i deres sande Skikkelse, saaledes gik det mig
med mine Kjære, idet jeg drog bort.

Et lille Album med Vers fra Mange, hvis Navne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free