- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
223

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

223

der fra Søerne op over Bjerghøiderne, hvorfra man seer
under sig de udstrakte Gran- og Birkeskove. Gjennem
dristige Sluser løfte og sænke sig Skibene, mens den
Reisende gjør sine Skovvandringer. Fra denne Reise,
og navnlig fra den mægtige Venersøe, knytter sig et
Bekjendtskab af stor Interesse og ikke uden
Indflydelse paa mig, det er med den svenske
Romanforfatterinde Fredrika Bremer.

Paa Canalen mellem Trollhättan og Vener
s-b o r g havde jeg just spurgt Capitainen ombord og
nogle af de Medreisende, om hvilke svenske Forfattere
der levede i Stockholm, og udtalte min Lyst til at see
og tale med Frøken Bremer. »Ja, hende træffer De
ikke!« sagde Capitainen, »hun er for Øieblikket i Besøg
i Norge!« — »Hun kommer vei, maa komme tilbage,
medens jeg er her!« sagde jeg i Spøg og tilføiede: »paa
Reise har jeg altid Lykken med mig, saa at det Meeste,
jeg ønsker, bliver opfyldt!« — »Men neppe denne Gang!«
sagde Capitainen. Tre Timer efter, da vi skulde bort fra
Venersborg, hvor vi laae og tog Varer og Passagerer
ombord, kom han leende med Listen over de ny
tiltraadte Reisende og raabte høit: »Lykkelige Menneske:
jo De har Lykken, Frøken Bremer er her og seiler
med til Stockholm!« jeg antog det for Spøg, han viste
mig Navnet paa sin Liste, men jeg var dog ikke
overtydet, om det var Forfatterinden selv. Mellem dem,
jeg opdagede gaae ombord, saae jeg Ingen, der
forekom mig at kunne være hende. Aftenen faldt paa, og
ved Midnat vare vi paa den store vidtudstrakte Venersøe.

Klokken Tre om Morgenen stod jeg op for at see
Solopgangen, foruden mig kom endnu fra Kahytterne
Een, det var en Dame, ikke ung, ikke gammel,
indhvilet i Shawl og Kaabe, — ogsaa hun vilde see Solen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free