- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
247

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

247

Forhold til Forfatteren; vi saae, at ved første
Forestilling af Dramaet »M a g t og L i s t«*) satte Heiberg
paa Placaten sit Navn som Forfatter, men da Stykket
ikke behagede. traadte han tilbage og erklærede, at
det var af Forfatteren til en Hverdagshistorie,
mellem hvis Skrifter det ogsaa senere er optaget; det
Sidehug, her var gjort imod mig, optog jeg da, som om det
udgik eller idetmindste adopteredes af Heiberg;
meer og meer blev det mig en Vished, at han slet ikke
syntes om mig, og jeg tog mig det nær, jeg, som saa
gjerne sluttede mig til ham, erkjendte det Dygtige hos
ham og desuden i den Omgivelse, jeg levede, ofte førtes
sammen med ham. Beskeden og med Inderlighed
nærmede jeg mig ham, der var Dagens Stjerne her hjemme,
men jeg følte mig koldt stødt tilbage. Det forekom
mig i det Mindste saa, og da jeg eengang var bleven
mistænksom, hvor let sammensætter man da ikke hvert
let henkastet umildt Ord, seer det med det vrede Øies
Mikroskop; maaskee var jeg den, der gjorde meest Uret.
Den Beundring, min nærmeste Omgivelse nærede for
Heiberg som Digter og Smagsdommer, havde
naturligviis Indvirkning paa deres Dom over mig — og
jeg var tidt nær ved at slippe mig selv, idet jeg troede,
saa godt som Ingen holdt paa mig. Det er ikke
Misundelse og Forfængelighed, men det er et Saar, der
bløder, naar kun Eens Uvenner stadigt citeres og
opløftes.

Mit Sind var iøvrigt friskt og elastisk, jeg fik just
den Tid Ideen til: »Billedboguden Billeder«
og udførte den; en lille Bog kun, men dog vistnok den
af alle mine Bøger, ja selv mere end Eventyrene, der

*) 13. Januar 1832.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free