- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
274

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274

II. C. ANDERSEN

rige Datter, Fru Ingeborg Drewsen i
Kjøbenhavn, hvis ægte søsterlige Sindelag og Deeltagelse for
mig ofte drog mine Tanker til Hjemmet«.

Man vil vistnok nu let forstaae min Tanke med disse
Dedicationer, men da Bogen kom ud, vilde man det
ikke; disse Tilegnelser dvælede man især ved og havde
her et fornyet Beviis paa Forfængelighed; jeg vilde,
sagde man, prale med Navne og Forbindelser, nævne
betydelige Personer som Venner. Bogen blev
imidlertid læst, men nogen egentlig Critik over den kom der
ikke; kun et Par Dagblade udtalte sig; man havde
iøvrigt meest at anke over, at Bogen var for rig: »den Bog
skulde have udgaaet i mindre Afdelinger, saa at den
langsommere kunde fordøies!« sagde en klog,
beregnende Forfatter til mig, »den vilde da anderledes have
behaget«.

Med Hensyn til »E n Digters B a z a r« var
Blad-Critiken i Kjøbenhavn uendelig dum; man fandt
det overspændt og skrækkeligt, at i eg kunde sige, at
jeg ved Smyrna havde seet, da Nyet var tændt,
den hele blaa, runde Maane-Kugle. Vore danske
Cri-tikere have sædvanlig ikke aabent Øie for Naturen;
selv det høist fornemme »Maanedsskrift for
Litteratur« dadlede mig engang, fordi jeg i et
Digt havde tait om en Regnbue ved Maaneskin;
det skulde ogsaa være min Phantasie, som drev mig
saa vidt; jeg beklagede mig herover for 0 r s t e d;
en nuværende Provst, hvem jeg antager havde skrevet
Critiken, hørte til og udbrød: »Det er ogsaa dristigt af
Dem at skabe saadan en Maaneregnbue!« — »Ja, men
jeg har jo selv seet den!« — »Hvor?« spurgte han. —
»En Aften ude paa Vesterbro!« svarede jeg. —
»Paa Vesterbro!« loe han høit, »ja paa det Theater med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free