Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3of>
H. C. ANDERSEN
Hans trætte Støv er bragt til Gravens Ro,
Hans stærke Aand i Kraft end meer ophøiet —
Han stod i denne Verden eensom io,
Og eensom lukked han i Døden Øiet.
Alene var han; naar da Hjertet led.
Med Melodier Smerten han indlulled’
I Toner staaer hans Ungdoms Kjærlighed,
Den lyder i: »de klare Bølger ruiled!«
Han sad ved Orglet, og en egen Ma»t
Da løftede vor Tanke høit trå Jorden;
En Skat af Sange har han Folket bragt,
I Toner udtalt Aandens Dyb ’ Norden.
Hans Tale var et Væld, saa sundt og rigt,
Hans Sjæl var ung; nu har han Himlens Glæde!
Ak, død er Weyse! Hvilket Sørgedigt
Har Kraft som disse Ord! og dybt vi græde!
Ved de sidste Arbeider og en fornuftig Oeconomie
havde jeg samlet en lille Sum, som jeg bestemte at
anvende til en Reise til Paris; sidst i Januar 1843
forlod jeg da Kjøbenhavn.
For Aarstidens Skyld gik Veien over F y e n,
gjennem Slesvig og Holsteen. Vinterreise, slette
Landeveie og deres Poesie, som man saa meget
beklager at have tabt ved de velsignede Jernbaner, fik
jeg meer af, end jeg ynder; det var en trættende
besværlig Fart, før jeg naaede 11 z e h o e og derfra det
kjære Breitenburg. — Excellencen Rantzau
tog saa glad, saa kjærligt mod mig, jeg tilbragte igjen
nogle deilige Dage hos ham 1 det gamle Slot;
Foraars-stormene ruskede, men Solen brød frem med varme
Straaler, Lærkerne sang over Marskens Grønne, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
