Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3of>
H. C. ANDERSEN
haftige Tinsoldat«. Cantsler M ü 11 e r førte mig til »die
Fürsten-Gruft«, hvor Carl August hviler ved Siden
af sin herlige Gemalinde, ikke imellem Schiller og
Goethe, som jeg troede, da jeg skrev: »Fyrsten har
skabt sig en Regnbue-Glorie, idet han her staaer
imellem Solen og den brusende Fos«. Tæt ved Kisterne,
som indeslutte Carl August og Gemalinde, det
Fyrstepar, der forstode og skattede det Store, hvile de
udødelige Venner; visne Laurbærkrandse laae paa de
simple brune Kister, hvis hele Pragt er de udødelige
Navne: »G o e t h e« og »S c h i 11 e r«. I Livet gik
Fyrsten og Digterne med hinanden, i Døden hviler deres
Støv under samme Hvælving. Et saadant Sted udslettes
ikke af Tanken, men et saadant Sted holder man sin
stille Bøn, som kun Gud alene faaer at vide!
Før min Afreise skrev jeg foran i et Album til den
lille Prinds Carl August:
(Weimar;.
I Thüringerskoven ligger et Slot,
Derinde Hjerterne bygge.
Der er saa hjemligt, der er saa godt,
Der saae jeg Huuslivets Lykke!
Rundt om var Marmor- og Farve-Pragt.
Dog husker jeg bedst en Stue,
Et Thronkammer just for Hjertets Magt,
Der saae jeg det yndigste Skue.
Fyrstinden, Moderen, uskyldsglad,
I Legen sprang med sin Lille,
Som Rytter paa hendes Ryg han sad,
I Galop, i Galop han vilde.
Saa yndig, saa mdd, saa moderglad.
Hun smiilte; det var en Glæde! —
Hvad stille et trofast Hjerte bad.
Vil eeng^ug Englene qvæd<\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
