Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT LIVS EVENTYR
29I
deeltagende og god; det var gjennem det mørke Glas
i »Kun en Spillemand« og Eventyr-Verdenen,
hun betragtede mig som Digter, og det har hun udtalt
i nedenstaaende Strophe, hun en Morgenstund skrev
til mig.
Andersen.
Solch ein Gewimmel von Elfen und Feen,
Blumen und Genien im fröhiichen Scherz,
Aber darüber viel — geistiges Wehen,
Aber darunter — ein trauriges Herz.
Ida Hahn-Hahn.
Dresden, den i4ten Juli 1844.
Hvor man optages vei, der bliver man gjerne; jeg
følte mig usigelig lykkelig paa denne lille Reise i
Tydskland, og jeg overtydedes om, at jeg der var ingen
Frem-hed; det var Hjertet og Natur-Sandheden i mine
Skrifter, man skattede, og i hvor fortræffelig og anpriselig
Form-Skjønheden er, hvor imponerende
Reflexions-Klogskab er i denne Verden, Hjerte og Natur blive
dog gjennem Aar det, som mindst forandrer sig og bedst
forstaaes af Alle.
Hjemveien lagde jeg over Berlin, hvor jeg ikke
i flere Aar havde været; men den kjæreste af Vennerne
der, C h a m i s s o, var død;
»Den vilde Svane, som fløi vidt om Jorden,
Og lagde Hoved i den Vildes Skjød,« —
var fløien til en herligere Verdensdeel. Jeg saae hans
Børn, der stode uden Fader og Moder. Det er paa
Ungdommen om mig, jeg seer, at jeg selv ældes, inden i
mig føler jeg det ikke; Chamissos Sønner, dem
jeg sidst saae som Drenge, barhalsede, legende i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
