- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
351

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT LIVS EVENTYR

29I

hende i hendes Hjem, aabenbarede hun sig anderledes,
her ligesaa aandfuld vei, men ikke overfladisk spøgende,
dyb og hjertelig forekom hun mig.

Hendes Bøger kjender Verden, men eet Talent af
hende er mindre kjendt, det er hendes Genialitet i
Tegning, det vil sige, det er atter Ideen her, som
overrasker os; saaledes havde hun i en Skizze givet, hvad
nylig var skeet, en ung Mand var dræbt af Viinaand.
Halv nøgen lod hun ham stige ned i Hvælvingen, hvor
rundtom Viinfadene laae, som Uhyrer; Bacchanter og
Bacchantinder dandsede frem, greb deres Offer,
omslyngede og dræbte det. Jeg veed, at Thorvaldsen,
hvem hun viste engang alle sine Tegninger, var i høieste
Grad overrasket.

»Da haben Sie mein letztes Buch, lieber
Andersen!« skrev hun foran
i»BrentanosFrühlings-k r a n z« og gav mig med paa Reisen.

Det gjør saa vei ude, naar man finder et’Huus, hvor
idet man træder ind, Øinene lyse som Festlamper, et
Huus, hvor man seer ind i et stille, lykkeligt
Familieliv, og et saadant Huus fandt jeg hos Professor W e i s z.
hos hvem et Brev fra H. C. Ørsted havde indført
mig; det var kjære, hjertelige Mennesker; dog hvor
mange maa jeg ikke nævne af nye Bekjendtskaber, der
sluttedes, af ældre, der fornyedes: jeg traf igjen C o
r-n e 1 i u s fra Rom, Schelling fra München,
min norske Landsmand Steffens, Tieck fra
Dresden, ham, hvem jeg ikke havde seet siden min
første Udflugt til Tydskland; forandret var han bleven,
men de kloge, milde Øine vare de samme,
Haandtryk-ket var det samme, jeg følte, han var mig kjærlig og
god. Jeg maatte søge ham ude i Potsdam, hvor
han boede smukt og rigt; ved Middagsbordet der lærte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free