- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
368

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3of>

H. C. ANDERSEN

ganske udmærket spillet; Fru Heiberg var som
»Christin e« fuld af Liv og Lune, der gik en
Friskhed, en Ynde ud over det Hele; det gjorde, som
bekjendt, særdeles megen Lykke. Her var det ogsaa C o
1-1 i n, der var indviet i Hemmeligheden, og ligesaa H.
C. Ørsted; for ham, hjemme hos mig selv, læste jeg
Stykket, og han glædede sig da og siden over den Roes,
den i sig selv for stærke Beundring, dette lille Arbeide
vandt; ingen Mennesker anede, at det var af mig. Da
jeg efter første Forestilling gik hjem om Aftenen, kom
en af vore unge, dygtige Critikere op til mig, han havde
været i Theatret og udtalte nu paa det Stærkeste sin
Glæde over det lille Lystspil; jeg var i stærk Bevægelse
og frygtede ved Ord eller Mine at forraade mig, derfor
sagde jeg strax: »jeg veed, hvem Forfatteren er!« ’-—
»Hvem er det?« spurgte han. »Det er Dem!« sagde jeg,
»De er i saadan en Bevægelse, og Meget af hvad De
siger, forraader Dem! gaae ikke til Xogen i Aften og
tal, som De taler nu, saa er De røbet!« — Han blev
ganske rød og overrasket, lagde Haanden paa Hjertet
og forsikkrede, at han ikke var Forfatteren. »Jeg veed,
hvad jeg veed!« sagde jeg leende, og undskyldte nu, at
jeg maatte afsted; det var mig virkelig umuligt,
længere at holde det ud, jeg maatte derfor tale, som jeg
talte, og han anede ingen Svig. Hos Theaterdirecteur,
Geheimeraad Adler kom jeg just i de Dage for at
høre om »L y k k e n s B 1 o m s t«; »ja«, sagde han, »det
er et meget poetisk Arbeide, men det er ikke af den
Slags, vi ret kunne have Gavn af, nei, kunde De skrive
et Stykke som: »Den nye Barselstue«, det er
fortræffeligt, men det er nu ganske udenfor Deres
Talent, De er Lyriker, og har ikke det Lune, den Mand
har!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free