- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
428

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45 6

H. C. ANDERSEN

tyk Madame i Tøfler og med et alenhøit Hovedtøi,
det hun imidlertid strax tog af og hængte lige foran
mig; nu kom en lystig Matros, der vist forud havde
drukket for mange Skaaler, saa et Par skidne Karle,
hvis første Manoeuvre var, at de trak deres Støvler
og Trøier af og sad der hede og stinkende af Løg,
medens de tykke Støvskyer væltede ind, og Solen
brændte og blendede; det var ikke muligt at holde
dette længere ud, end til Narbonne; syg og
lidende søgte jeg Hvile; nu kom Gensd’armer og spurgte
om Pas; nu skulde der just ved den begyndende
Nat bryde Ild ud i den nærmeste Landsby, Alarmen
lød, Sprøiterne rullede afsted; det var, som om alle
Plageaander vare slupne ud. Herfra og til Pyr
e-n æ e r n e fulgte en gjentagen trættende
Pasvisitation, som jeg ikke engang i Italien har kjendt; der
blev som Grund hertil angivet den nære spanske
Grændse, de mange Flygtninge derfra og nogle i Egnen
her stedfundne Mord. Alt var til at gjøre Reisen til
en Plage; og kun for hvad der var en saadan havde
jeg Tanke og Nerve.

Jeg naaede Perpignan, Solen havde her ligesom
feiet alle Mennesker af Gaderne, først ved Natten kom
de frem, men de kom som en brusende Strøm, som
et heelt Oprør, der vilde ødelægge Staden.
Menneskemassen bølgede under mine Vinduer, høie Skrig lød,
det gik gjennem mit syge Legeme. Hvad var det!
Hvad betød det. Kunde Feberen saaledes brænde i
mit Hoved, jeg vaklede hen til Altandøren, aabnede
den, og Pladsen var sort af Mennesker, de saae lige
op, hvor jeg stod, de skrege, svingede med Hattene,
raabte: Leve! Leve! »Min Gud«, tænkte ieg, »det er
Vanvid! det er Altsammen Noget, jeg bilder mig ind,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free