- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
443

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

443

en Indvending af mig, den eneste, jeg havde at gjøre,
at Dialogformen, der minder om Campes
Robinson, var nu forældet, den blev her, hvor der ikke
var Leilighed til Characteer-Tegning, kun
Navne-Overskrift, og man vilde uden denne kunne forstaae
det Hele ligesaa klart. — >;De har maaskee Ret!«
svarede han med al sin milde Inderlighed; — men jeg
kan ikke strax ret bestemme mig til en Forandring
med hvad der nu i Aaringer hos mig har stillet sig
frem under denne Form, men jeg vil overveie Deres
Ord og tænke derpaa, naar jeg nedskriver noget Mere.«

Det var et Væld af Kundskab, Erfaring og Snille,
der udstrømmede fra ham, og dertil en elskelig
Naivetet, noget Uskyldigt, Ubevidst, som hos Barnet; en
sjelden Natur, med Guddoms-Præget af hvad den var,
aabenbarede sig her, og dertil kom hans store
Religiøsitet; gjennem Videnskabens Glas saae han den
Guds Storhed, det er christeligt smukt at erkjende
selv med tillukte Øine. Om Religionens dybe,
velsignede Sandheder talte vi oftere; første Mose-Bog
gjen-nemlæste vi saaledes sammen, og jeg hørte den
barnlig religiøse og dertil som Mand udviklede Tænkers
Afspeiling i sig om Oldtids Mythe og Sagn om
Verdens Skabelse. Jeg vendte altid saa klar i Tanken, saa
rig i Sindet fra den elskelige og herlige Ørsted, og
i Miskjendelsens og Mismodets tungeste Timer var han,
som jeg maa gjentage, Den, der holdt mig oppe og
forjættede en bedre Tid. -— En Dag, jeg sjælelig
lidende, ved Uret og Haardhed mod mig udenfra, var
gaaet bort, havde han ingen Ro, før han, den ældre
Mand, endnu engang og det seent paa Aftenen havde
søgt mig i mit Hjem og der igjen udtalt Deeltagelse
og Trøst; det greb mig saa dybt, at jeg glemte al min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free