- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
494

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4® 4

h. c. andersen

ombord paa dette var den Første, jeg mødte, en
Lands-mand, Møens geologiske, fortræffelige Fremstiller:
R. Puggaard. Alle ombord vare vi svøbte i vor
Plaid; i Regn og Rusk, Taage og Blæst gik Dampskibet
heelt op til den nordligste Pynt af Søen, der her ender
i Udløbet af en lille Flod, Passagerer kom og gik; vi
vare i Landet for hele Sceneriet i »røde Robin«,

»Land of brown heath and shaggy wood,

»Land of the mountain and the flood!«

som det klinger fra »the last Minstrek; her til Høire,
idet vi seilede ned ad Søen tilbage, passerede vi »røde
Robins« Hule, store Klippestykker laae styrtede
ned; en Baad bragte os her et heelt Selskab, i dette
var en ung Dame, som saae stift og gjennemtrængende
paa mig, kort efter traadte en af Herrerne hen til mig
og sagde, at der var en ung Lady, som troede at kjende
mig efter et Portrait, om jeg ikke var den danske
Digter Hans Christian Andersen? jeg sagde Jo,
og den unge Dame fløi hen imod mig, glad og inderlig,
med en Tillid, som til en gammel Bekjendt, trykkede
min Haand og udtalte naturligt og smukt sin Glæde
ved at see mig; jeg bad hende om een af de mange
Bjergblomster, hun bragte fra »r ø d e R o b i n s« Fjeld,
og hun udsøgte de bedste og smukkeste, hendes Fader
og hele Familie omringede mig, bad mig følge med
dem til deres Hjem, være deres Gjest, men jeg hverken
kunde eller vilde forlade mit Selskab; Ham bro
morede den Hyldest, der vistes mig, snart var alle
Passagerers Opmærksomhed henvendt paa mig, og det var
overraskende, hvor stor Vennekredsen blev. Det er en
forunderlig glad Følelse, saaledes langt fra Hjemmet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free