Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT I.IVS EVENTYR
477
Fredrika Bremers Breve førte mig i Upsala
til Digteren Fahlkranz, Broder til den berømte
Landskabsmaler, og selv hæderlig kjendt ved sine
Digtninge »A n s g a r« og »N o a h s A r k«; jeg mødtes med
Vennen, Digteren Bøttger, gift med T e g n é r s
Datter D i s a, to lykkelige Mennesker, hvis Hjem var
som opfyldt af Huuslivets Solskin og Poesie.
Mit Værelse i Hotellet stødte op til en stor Sal,
derinde holdt just Studenterne Sexa, og da de
erfarede, jeg var Nabo, kom en Deputation og bad mig,
om jeg vilde høie dem synge, der var Munterhed og
Glæde, deilig Sang; jeg søgte strax, efter Ansigterne
at dømme, at finde Een, jeg kunde slutte mig til;
en høi, bleg Mand behagede mig, og det var, lærte
jeg snart, rigtigt valgt; han sang saa smukt,
declame-rede saa rigtig sin Sang; han var den Genialeste af
dem Alle, det var, lærte jeg siden, Gluntarnes
Com-ponist og Digter W e n n e r b e r g. Siden hørte jeg
ham med B e r o n i u s synge sin Nutids bellmanske
Sange; det var hos Landshøvdingen, i hvis Kreds jeg
samledes med Upsalas betydeligste Mænd og Qvinder
og fandt den hjerteligste Modtagelse. Første Gang
mødtes jeg her med Atterbom: »Blommornus« Skjald,
han, som sang om »Lyksalighedens 0«; der er,
siger Marmier, et Slags Frimureri mellem
Digterne, de kjende og forstaae hinanden, det følte og
erkjendte jeg Sandheden af hos denne elskværdige,
gamle Skjald.
Behåll, hur tidens stridsvagn än må dundra,
Dit liff af dikt och frojd i Sagans verld!
Liuft är att älska, herrligt att beundra;
Jag minnes Dig — med denna dubbla färd.
A Iterbom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
