Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT I.IVS EVENTYR
605
Begyndelsen, der har sine Vanskeligheder til man
kommer ind i dem!«
Paa det kongelige Theater opførtes i Februar 1853
»N ø k k e n«; Professor G 1 ä s e r havde over denne
Digtning udgydt en Fylde af Melodier, en nordisk
Tone klang i disse, og det erkjendtes.
I Pintsen forlod jeg Kjøbenhavn, tog ud til
Ingemanns i den friske Skovnatur, til det Hjem,
hvorhen mit Hjerte, lige fra Skoletiden i Slagelse,
stadigt hver Sommer drog mig. Alt der, og Hjerterne
med, var uforandret, — Vandre-Svanen, hvor vidt
den flyver om, flyver altid igjen til det gamle kjendte
Sted ved Skovsøen, og jeg har dens Natur.
Ingemann er vist vor meest folkelige Digter,
hans Romaner, dem Critiken strax vilde gnave Livet
af, staae levende og læste; de ere trængte ind hos
Høie og Låve i de nordiske Riger, dem læser den
danske Bonde og faaer derved kjær sit Fædreland og
dets historiske Minder, en dyb Accord klinger her fra
hver Digtning, selv fra de mindre af disse og for at
nævne en saadan, der sjeldnere omtales: »den stumme
Frøken«, det er her, som om Digtningens Træ
gjennem-susedes af Øieblikkets store Bevægelser, dem vi Alle
have fornummet, og som vore Børnebørn ville høre
dem af de Gamles Mund. Ingemann har dertil
Humor og Digterens evig unge Hjerte! Det er lykkeligt at
kjende en Natur som hans, og endnu lykkeligere at
vide, at have i ham en prøvet, trofast Ven!
I den billedsmykkede Stue, her, hvor Lindetræerne
skygge udenfor og Søen skinner blank og blaa, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
