- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
620

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6o8

H. C. ANDERSEN’

gjestfrie Hjem og de kjære Venner. — Paa Dampens
Vinger gik det i Flugt gjennem Bjerge, over Dale,
Stephans-Taarnet øinedes, og i Keiserstaden, efter
mange Aar, skulde jeg mødes igjen med Jenny
Lind-Goldschmidt. Hendes Mand, som jeg
første Gang her saae, kom mig hjerteligt imøde, en
kraftig, lille Søn stirrede paa mig med store Øine. Jeg
hørte hende igjen synge; det var den samme Sjæl,
det samme Tonevæld! Tauberts lille Sang: »Ich
muss nun einmal singen, ich weiss nicht warum«, er
som bleven til paa hendes Læber, det var den
jublende qviddrende Fugl, saaledes kan ikke Nattergalen
fløite, Droslen ikke trille, der maa en Barnesjæl deri,
en Tanke-Sjæl, den maa synges af Jenny
Goldschmidt. Det er det dramatiske Foredrag, det
dramatiske Sande, der udgjør hendes Magt, hendes
Storhed, og kun i Concert-Salen i den der foredragne Arie
og Vise lader hun os høre det, — hun har forladt
Scenen — det er en Synd mod Aanden, det er at
opgive sin Mission — det Gud vil!

Bedrøvet og dog glad, underlig tankefuld — fløi
jeg mod Illyrien, Landet hvor Shakspeare
har henlagt saa mange ved ham udødelige Scener,
I,andet hvor Viola finder sin Lykke.

Det er et overraskende deiligt Skue ved Solnedgang,
som jeg saae det, pludseligt fra den høie Fjeldrand at
see dybt under sig det rødstraalende Adiiaterhav;
T r i e s t laae ved denne Belysning end mere mørk,
Gaslamperne vare netop blevne tændte, Gaderne
straalede i Ildcontour, det var fra Vognen et Skue ned,
som fra en Luftballon i sin langsomme Dalen; det
skinnende Hav, de straalende Gader, seet i disse faa
Minuter, beholdes gjennem Aaringer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free