Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flere gange. Han følte, hvordan alt blodet
steg ham til hovedet. Nu mønstrede han i al
stilhed damerne. »Frøken Aleksandra« var
liden og vissen, med stor, fornem Næse og gult,
buklet hår, smykket med blå bånd. Fru
Carstens, bleg og høi, bar en sort dragt, uden
pretensioner. Frøken Sommerfeldt sad i en krog,
halvt skjult bag en palme. Han fik blot et
glimt af hende. Det forekom ham dog, at hun
hverken var ung eller smuk.
»Blir adjunkten længe her?« spurgte fruen
og rullede et cigaret-mundstykke af sølv, en
gave af forfatteren Knap, mellem fingrene. »Ja,
De blir vel ialtfald til februar, til storthingets
åbning? Vi gleder os så allesammen dertil . . .
Iår er store sager oppe — Ikke sant, fru
Carstens?«
»Ja, jeg skrev netop i mit siste brev —
Med beundrende forventning ser Europa op
til det lille Norge, der ruster sig til en kamp,
som —«
»Ak!« afbrød hende frøken Aleksandra
sværmerisk, »for en flau rolle vi kvinder vil spille,
om der virkelig skulde blive krig ...
Hænderne gagnløse i fanget! . .. Nei, mon det
ikke da var bedre at ta riflen i hånden og slås
sammen med mændene —«
Valdemar så næsten forskrækket på den
lille krigslystne dame, der i sin iver fægtede
med hænderne i luften — men Per Løken,
den unge politiker med de store fanatiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
