Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var en ung, mørk, velbygget mand, som man
kunde kalde smuk, hvis trekkene havde veret
mindre oppustede og frække, og øinene havde
havt en mindre uren glans. Der var noget
raskt ovet hans holdning, og hans dragt var
elegant, men af denne forlorne fornemhed,
som man undertiden ser hos opvartere. Et
kæmpestort silkeslips med en nål af uægte
koral dækkede omhyggelig skjorten, hvis
renhed det altså blev vanskeligt at kontrollere.
Hans vide, krøllede manchetter faldt
usedvanligt langt frem over de rùde fingre, og hans
skos tilstand vilde neppe tåle at granskes
nøiere. Skumringen i kabinettet kom særlig dem
tilgode.
Da Knap var ferdig med sin »studie« —
han havde lest med en egen, nonchalant
Kristiania-tone — blev der en underlig,
nesten forlegen tavshed, medens den ene
hemmeligt så på den anden.
»Men det er jo familien N., som De har
tegnet — lyslevende!« udbrød omsider frøken
Aleksandra. »Fy!«
Knap svarede med et infamt smil, der slet
ikke var benægtende.
»Hvor det vil ergre fru N.,« sagde
værtinden, »hele hendes huslige misére således
udbredt for publikum —«
»Å, hun er så hoffærdig og arrogant — hun
har såmænd godt af det,« sagde frøken
Aleksandra. »Hun gider neppe hilse på folk, når hun
møder dem ... Men De, Knap, skulde ha’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
