Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde man i høker-boden hùre underlige
duetter. Han sang slæbende og jamrende paa »Hvo
ved, hvor nær mig er min ende«, og på den
anden side af disken trallede konen, der fra
sin theatertid endnu havde en smule rùst
tilbage:
»O, intet i verden kan lignes ved et bal,
en pige, der danser, hun virker i sit kald —«
Datteren Kamilla var ikke mange år,
inden moderen betroede hende, hvad »gode
partier« hun havde afslået for den »høkersjæls«
skyld. Hun kunde ha’ veret grosserer-frue,
hvis hun bare havde villet, raslet i silke og
drukket the hos »de store«. Der var også en
dansk »konstner«, som havde friet til hende
— å, han var så yndig som elskeren, altid
så »sjantil«, men da han desverre ikke var
»solid« i pengeveien, havde hun med blgdende
hjerte kastet vrag på ham. Hun talte med
datteren om, hvor pregtigt »de fine familier«
havde det, deres mùbler var så elegante,
gulvtepperne så bløde — og hvilken utrolig lykke
det var, at stå på førtrolig fod med dem, og
hvilken anseelse rang og rigdom giver.
Når hun havde været ude i butikkerne og
tilfældigvis mødt og fået et nik af de
fornemme fruer, for hvem hun tidligere havde
syet, kom hun helt strålende hjem og
fortalte hæseblæsende datteren, at amtmandinden
eller bispinden havde hilst på hende — å,
så venligt og fortroligt, ja, som til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
