Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Er det virkelig sandt, Kamilla?«
»Tror du mig ikke? Pleier jeg da at lyve?«
»Om forladelse! ... men jeg mente kun.
— — Der er noget så klodset over ham. —
Et sligt provins-menneske! — Og du derimod
— damen — der er så elegant, så —«
»Netop fordi han er klodset, et sligt
gudsord fra landet, synes jeg om ham. Der er over
ham noget — ja, hvordan skal jeg kalde det?
— (hun lod sit arbeide synke i fanget og så
søgende ud for sig), noget så uerfarent —
rent, ja — ikke sandt? Han ligner ikke jer
andre.«
»Ja, han er en Josef i dyd og skikkelighed,«
lo doktoren. »Der kunde du med held —«
»— spille fru Potifar, hvad? — Uf, vær nu
ikke væmmelig, Westgård! I medicinere er det
forresten allesammen, mere eller mindre —«
»Sål — Mange tak! — Altså bare
medicinerne? ... Hvad siger du da om literaterne?
Mon ikke dit smukke predicat også kunde
passe på enkelte af dem? Jeg traf Knap lige
udenfor din gadedør. — Kom han fra dig?«
»N—ei — Ja, det vil sige — — Men hvorfor
glor du slig på mig? ... han var her på en
liden visit. — Jeg har slet ikke bedet ham,
må du tro —.«
»Det forlorne subjekt! Han burde ikke få
lov at sætte sin fod over dørterskelen din.
Han hører ikke hjemme i det gode selskab.
-— Du burde vise ham døren engang for alle.«
»Så? — Hvorfor? ... Det er et ungt, net
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
