Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frøken Dagnys sang havde gjort sit til at
afkøle den. Herrerne stod nu samlet i en gruppe,
de talte om politik, damerne sad i stive rader
langs væggene, fru statsrådinden med
sammensyet mund. Også kredsen om Kamilla
opløstes umærkeligt.
Valdemar fik endelig anledning til at tale
med hende — for første gang denne aften.
»Jeg havde nylig den glede at se Dem« —
stammede han.
»Hvor?«
»I vor frelsers kirke — jeg var jo noget
forundret — siden De dengang udtalte Dem så
sterkt mod al tro — men . . .«
»Det er ikke sandt,« sagde hun næsten barskt,
»De må ta’ feil — Jeg går aldrig i kirke —
Hvad skulde jeg vel gøre der? — Jeg håber,
at De ikke har fortalt dette til andre — De
ger mig kun latterlig —«
Hun vendte sig bort fra ham. En stund
efter stod hun i en ivrig disput med pastor
Bjørn, der slet ikke var ufølsom for kvindelig
skønhed. Valdemar hørte til sin overraskelse,
at Kamilla talte om kirkefædrene og som det
lod til med adskillig sagkundskab.
Ganske ulykkelig over den afvisning, han
havde fået, skjulte han sig i en vindues-niche,
bag en rideau, for uforstyrret at kunne give
sig hen til sine bitter-søde drømmerier — —
En dame-kjole raslede forbi hans skjulested.
Hans hjerte bankede ... Det var Kamilla,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
