- Project Runeberg -  Moderne Damer /
137

(1883) Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med kærligheden i den ene hånd og alle livets
goder uden den i den anden, turde hun da
være i tvil om valget?

Å nei! Kærlighed, kærligheden! —
Valdemars sorte øie glimrede i sekundet som en
ledestjerne op for hende ...

Hun sendte konsulen et afslag, indsvøbt som
i en blød hanske af alle sprogets blomster.

Men neppe havde hun afsendt brevet, inden
hun angrede det. Som en vanvittig fo’r hun
frem og tilbage i kabinettet, væltede sykurven,
og mumlede uforståelige ord. En rig dame
kunde have lov til at have sine luner og vrage
en slig mand som konsul Sten, men ikke hun,
den stakkars Kamilla, der stod alene i verden,
uden støtte, uden formue. Hun havde jo her i
Kristiania levet over evne og foruden renterne
også taget på sin lille kapital. Snart stod hun
der som et fattiglem. Hun måtte erindre, at
hun havde et barn at forsørge, en liden, sød
pige, der skulde frem i verden, og ikke lide
og skuffes som moderen.

Hun stillede sig ved vinduet og betragtede
mekanisk veien og de passerende. En
herskabelig vogn med en kusk i livré fo’r forbi ...
Pludselig erindrede hun konsulens elegante
ekvipage — den, som kunde været hendes
... Ja, hvad havde hun ikke givet slip på
— Og hvorfor havde hun gjort dette? —
For en chimæres skyld, for at ofre til nogle
forslidte theorier om kærlighedens
førstefødselsret ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/moderdam/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free