Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg er så lykkelig — Så du holder virkelig af
mig? Sådan helt og fuldt? ... Du tror at
kunne leve et liv sammen med mig? ... Å,
jeg har så mange feil, Valdemar — Hvor det
forresten er underligt at sige du til dig! —
Jeg er så ræd for, at du blir træt af mig, når
du lærer mig nærmere at kende ... Jeg er
så liden, så slet og falsk, sammenlignet med
dig —»
Han strøg hende varmt og kærligt over
håret, han var et helt hoved høiere end hende.
»Har du feil, kæreste ... Jeg ser dem ikke
... jeg ved blot, at jeg elsker dig slig som du
er ... Jeg vilde ikke for alt i verden, at du
skulde være anderledes.
»Å, du er så god, sagde hun hviskende,
»så god ... Men just derfor har jeg en trang
til at skrifte for dig, skrifte dig hele mit liv...
alle mine synder, store og små ... Jeg synes,
jeg har ikke ret til at være lykkelig, sålænge
du ikke kender mig ud og ind ... Tilgi’er du
mig da» — han kyssede hendes pande — »Å,
det er for tidligt,« sagde hun med et ømt smil.
»Tilgi’er du mig da, og kan du endnu elske
mig efter at du ved alt, så vil jeg endnu tro
på livet, på lykken ... Du ved jo, hvor jeg
har lidt —»
»Kom så med dit skriftemål« sagde han
spøgende, han hørte neppe, hvad hun sagde,
han havde kun den berusende bevidsthed af at
eie hende, at slutte hende i sine arme. »For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
