Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham, under spranget et øieblik svævende i luften, —
«r hun at se til som en af disse magre, vilde
bakkant-inder uden glæde, hvis reliefs er kommet til os fra den
sengræske tid.
Tedie akt. Nora kommer med Helmer fra
maskeraden. Hun er adspredt, ligegyldig for alt, som sker.
Det, som vil ske, er for hende allerede som noget
forbi-.gangent; det er allerede skeet, da det er skeet i hende;
hun udfører kun mekanisk de ydre handlinger, som
knytter sig dertil.
Da Helmer går hen for at tømme brevkassen, søger
hun ikke at afholde ham fra det ved hundrede kneb
og påfund; hun gjør neppe en slap afværgende
bevæ-gelse, det kommer jo dog, der er dog ingenting at gjøre
ved det. Hun står ganske hvid og ubevægelig, mens
Helmer læser brevet; da han kommer styrtende mod
hende, kaster hun kun taus kåben om sig, og ud
af døren.
Han trækker hende tilbage og overvælder hende
med bebreidelser, hvori hans sjæls jammerlige
spids-borgerlighed blotter sig. Og nu begynder Duse’s spil,
nu er det der, det moment i dramaet — det eneste
moment i hint drama, for hvis skyld hun giver den
rolle. Hun står ved ovnen, helt en face, uden at røre
sig, og hun bliver stående der, uden at røre sig, indtil
han slutter. Hun siger intet, hun afbryder ham ikke.
Kun øinene taler. Disse store, lidende, unaturlig vidt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
