Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er en opgave som enhver anden: den er
selvforståe-lig og bliver rolig fuldbragt som noget selvforståeligt.
Der er ingen særlig slethed og ingen pervers skadefryd,
— morderen er for hende et fremmed og ligegyldigt
menneske. Men hun er midt i sit livs blomstring blevet
en ensom; livets bord, som står dækket kun én gang,
er styrtet om for hende, just som hun vilde gribe til,
og denne mishandling vil hun gjengjælde. Hun er stolt
og uden illusioner, hun er af herskerkasten, som betaler
ondt med ondt og godt med godt, og det er just
ret-færdighed, hun øver. Det er noget tillukket og noget
tankeløst over denne Fedora.
Så kommer omslaget. Og hun elsker den mand,
hun forfulgte, og hun erfarer, at den døde elskede havde
været en bedrager mod ham og hende, og at nu først
står livets bord dækket, mens det hemmelige politi derude
venter på ham, som hun har forrådt, og hun klamrer
sig til ham i bleg angst, med kjærtegn, usigelig ømme,
og der er noget af barnets hjælpeløshed og noget af
moderens beskyttende inderlighed over hende, som hun
forlokker ham til at blive og lokker ham til kjærlighed,
til denne nats kjærlighed, hvori hun skjuler sig som et
ængsteligt, jaget dyr i et smuthul.
Der er endnu to træk at nævne ved Eleonora
Duses kunst: det er, hvorledes hun giver løgnen, og
hvorledes hun giver døden. Jeg sagde allerede engang,
at hun ikke er nogen realist, at hun bygger sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
