Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
går, — nu, så er det i alle tre skandinaviske riger damert
der har gjennemgået de høiere pigeskoler. De slår
øinene ned — ikke af forlegenhed, thi den moderne
kvinde er sig sit værd bevidst — men for at læse.
De læser om livet, hvordan det er, og hvordan det
burde være, og så sætter de sig ned og skriver om
livet, hvordan det er, og hvordan det burde være; men
de ser det kun på sine middagsspaserture gjennem de
bedre gader og i bourgeoisi-salonernes aftenselskaberr
og jo høiere op de kan nå, desto bedre er det. Sådan
er de skandinaviske forfatterinder; på én nær. Denne
ene er udartet. Hun ser, hun kan se, hun kan se livet
med gode, åbne, store øine, med et blik, som kun er
øie, således som børn ser, med en åbenhed, som ikke
er andet end sund natur, og hun kan gribe det og
skildre det med en friskhed, med sikre, træffende ord,
hvori der kommer tilsyne en betænkelig mangel på
«dannende» læsning.
På gaderne eller i Kjøbenhavns teater ser man
undertiden, sedvanligvis ved siden af en stor, før, blond
herre med et udpræget Gustav-Adolf-hoved, en dame af
påfaldende, fyrig skjønhed, om hvem man straks siger:
det er en bergenserinde. Bergenserne har nemlig for
os fremmede noget vist noget, som man kan kjende
dem på, om man så møder dem i Paris eller i
Kjøben-havn. Bjørnsons frue har det ligeså godt som den
be-skedneste korrespondent, man om søndagen træffer ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
