Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun elskede for første gang, og hun elskede som
en ganske ung pige, der netop er bleven moden, med
en sitrende, forræderisk, ustyrlig salighed over alt det
uhørte, som foregik i hendes eget legeme og hendes
egen sjæl og i omverdenen, fordi denne mand var der,
virkelig var der, fordi man næste morgen igjen kunde
se ham, som man så ham idag, kunde røre ved
ham, kunde tage og føle på, at han var der. Hun
levede kun, når hun så ham, hendes sanser fbrvirredes
i fortvilet hjælpeløshed, når hun ikke mere kunde se
ham. Nu først blev Stockholm hende bevidst utålelig,
forhadt; den holdt hende jo fast, stængte hende inde,
dræbte hende som kvinde og som russerinde. Han
var syden, han var den store verden, han var den
vide horizont, han var den fri ånd, * den stolte
for-domsfrihed, og fremfor alt — han var hjemmet. Han
var Rusland. Han var den jords ånd, hvoraf hun selv
var gået frem; han var det sprog, hvori bamepigen havde
sunget hende isøvn, hvori hendes far og søsteren og
alle hendes kjære afdøde havde talt til hende; han var
for den, der vandrede ensom om i en fremmed verden,
den hjemlige dørtærskel. Og mere end det: han var den
eneste, hos hvem kvinden, der var vågnet i hende, kunde
stille sit blods brændende feber.
Men når hun så igjen tog permission og reiste
ned til .Ijam til Paris eller Italien, — så kom hans
ligeglade ropende imøde, og hendes febrilske jeg følte
11 — Laura Marholm: Kvindernes bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
