Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
De møttes i Døren og lo. Xei, saa grom og
stor han var idag! Hun slog Laakket op paa den
svære rosemalte Kisten med de krusede Beslag.
Nei, saa længe hendes Haand famlet nedi den graa
Posen! Men da saa Kandisbeten laa i hans Haand,
var den saa stor, at den syntes paa hver Side. —
Tror sandelig, vi maa være litt fine, vi ogsaa, sa
hun nede i den dype Kisten, og la et rødt og grønt
Silketørklæ om Halsen. Mens hun smurte et
Smørbrød til ham, fortalte hun, at han var opkaldt efter
sin avdøde Moster Eli, som bare levet i tre Aar
og døde.
Even aat og blev modig og fortrolig.
De Bestemol? Det ei Ialt med saanne daue
Smaajentel. — Vi Guttel, vi level støtt vi! Takket
saa og vilde gaa. Da gav hun ham mange
Brødskorper, hun hadde samlet paa. Av Fryd sprang
han ut, smeldte Døren hart i og gjemte Skorperne
dypt inde i Papirskuffen i Skatollet, ja saa langt
ind han orket, naar han stod paa Tærne.
For da varte de saa længe, naar de var vonde
at finde fram.
Det var Lørdag og travelt for Moren og Søstrene,
de stekte Lefser og vasket Gulvet. -— Moren bredte
netop Skurefillen framfor Dørstokken, da Even
sprat op, saa Slottet, han bygget av Vedtrær,
ramlet og ropte, at han hørte Far i Skjulet. Xei, alt
saa tidlig da, sa hun og skyndte paa med Kaffen
til Eftasvær. Det var bare saavidt begyndt at
skumre. Erik og Nils bar Melsækken op fra Baat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
