Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Hændelsen blev aldrig nævnt, og Even hadde
gaat fuld av Anger. Men nu var alt saa frit og
let, nu var det nævnt! Og Even maatte le.
Saa kan jeg da likesaagodt si det andet ogsaa.
For en Xat paa Møllen, som jeg skulde koke
Grauten, dubbet jeg og sov over Gryta, og den
blev klinet og raa. Men du, Stakkar, aat værre!
Jeg orket jo slet ikke smake den.
Men da kom Brødrene i slik god Latter, at Xils
maatte jage paa Gampen, saa Kjærren larmet, og
Folk blev ikke saa var deres muntre Leven.
De var nu fremme. Lokomotivet fræste, pep og
rangerte Vogner.
Disse hidsige Lyd, som for faa Aar siden var
o J ’
kommet ind i Bygden, fik Even til at tænke paa
fjerne Lande og Byer og Mennesker, som der stod
fortalt om i Aviser, han slumpet til at finde efter
Storveien.
Aa nei! Se paa den deroppe, gulere end baade
Aasp og Bjørk. Fuldmaanen drog sig efter Aaskanten.
Du skal se, han vil si dig Farvel, han ogsaa, sa
Xils. De tok hverandre generte i Haanden, for nu
skjønte de, at de var gladere i hverandre, end de
vilde være ved.
Og saa rullet Toget forbi den svære røde Møllen.
Der stod Faren hvit i Døren og trodde at skimte
et litet, blekt Ansigt i en av de mange Vognruter.
Xo’n graa Røkdotter steg av og til over den
mørke Furrumo, der Banen snodde sig sydover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
